Fondsbørsmeddelelse nr. 8 – 30. september 2011
Årsrapport for 2010/11 i KIF Håndbold Elite A/S.
KIF Håndbold Elite A/S’ reviderede årsrapport for året 2010/11 (01.07.10 – 30.06.11) viser en omsætning på 19.132 t.kr. og et EBITDA -15.670 t.kr. Resultatet udviser et underskud på -18.126 t.kr. før skat og af forsigtighedshensyn har selskabet valgt ikke at indregne et skatteaktiv i indeværende regnskabsår, hvorfor årets resultat efter skat ligeledes udgør -18.126 t.kr., hvilket er meget dårligere end det budgetterede resultat. Resultatet anses for klart utilfredsstillende, idet der dog henvises til kommentarerne i det nedenfor anførte. Her fremgår også forklaringen på den negative resultatafvigelse i forhold til selskabets halvårsmeddelelse, hvor det blev meddelt, at man forventede et underskud på ca. 10,5 – 13,5 mio. før skat. Forværringen af årsresultatet skyldes bl.a., at udvidelsen af TRE-FOR Arena ikke nåede at blive igangsat inden regnskabsårets afslutning, idet indtægtsføring af større sponsorbeløb er betinget af, at udvidelsen af TRE-FOR Arena er igangsat.
Årets resultat foreslås overført til næste år.
Egenkapitalen udgør pr. 30.06.2011 i alt -6.442 t.kr. hvilket er 16.157 t.kr. mindre end ved årets start.
Der er ultimo regnskabsåret indbetalt 5.974 t.kr. i ansvarlig lånekapital (virksomhedsobligationer), som har medvirket til at styrke selskabets kapitalgrundlag. Dermed udgør selskabets samlede ansvarlige kapital, bestående af egenkapital og ansvarlig lånekapital, pr. 30.06.2011 -500 t.kr. mod 9.715 t.kr. pr. 30.06.2010. Efter regnskabsårets afslutning er der yderligere indskudt 8.500 t.kr. i ansvarlig lånekapital, hvilket bringer den samlede ansvarlige kapital op på ca. 8.000 t.kr.
Selskabets aktier handles p.t. på First North til kurs 13,8, og værdien af selskabets 205.274 aktier udgør hermed 2.832 t.kr. i forhold til egenkapitalen pr. 30.06.2011 på -6.442 t.kr.
Der henvises til hovedtallene for selskabet, som fremgår sidst i denne meddelelse.
Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Selskabets revisor gør opmærksom på, at oplysningerne i afsnittet ”Forventninger til fremtiden, budget, likviditet og vurdering af going concern forudsætninger”, hvor forudsætningerne for den fortsatte drift og den usikkerhed, der er knyttet hertil, fremgår. Ledelsen har ved regnskabsaflæggelsen forudsat, at forudsætninger til budget for regnskabsåret 2011/12, finansiering og likviditet kan indfries, og har aflagt regnskabet med fortsat drift for øje. Selskabets revisor har ikke fundet grundlag for at anlægge en anden vurdering heraf, men skal påpege de usikkerheder, der er anført i ledelsesberetningen.
Økonomi og forretningsmæssig udvikling
Selskabet har i regnskabsårets sidste halvdel arbejdet målrettet på en ny sponsormodel, hvor der dels har været fokuseret på at få tilknyttet flere store sponsorer dels på af få en meget større andel af sponsorindtægterne aftalt på plads inden den nye sæson starter. Begge dele er lykkedes rigtig godt således man pr. 1. juli 2011 havde aftaler på næsten 75 % af alle budgetterede sponsorindtægter i regnskabsåret 2011/12.
Eftervirkningerne af finanskrisen og den fortsatte økonomiske tilbageholdenhed har i 2010/11 dog medført, at en del andre sponsorer desværre har valgt at stoppe deres sponsorstøtte til selskabet. Dette til trods for, at selskabet omkring årsskiftet fik underskrevne hensigtserklæringer om at fortsætte sponsorsamarbejdet fra næsten 80 % af alle KIF Koldings sponsorer. Men som nævnt ovenfor er der fuldt ud kompenseret for dette tab.
Udbygning af TRE-FOR Arena – forventes færdiggjort i 2011/12:
Selskabet havde forventet at den afsluttende udbygning af TRE-FOR Arena med ståtribune og nye skybokse i den ene ende af hallen ville blive færdigbygget i sæsonen 2010/11. Det er desværre ikke lykkedes, da den samlede finansiering af byggeriet ikke kom på plads.
På nuværende tidspunkt har Koldinghallerne A/S, en del af finansieringen på plads – bl.a. via Elitefacilitetsudvalget (del af Lokale – & Anlægsfonden), som vil støtte udbygningen med 3,0 mio. kr.
Den planlagte udbygning er i den seneste tegningsversion både større og billigere end oprindelig planlagt. Det samlede tilbyggede areal vil blive på 1200 m2. Det er ledelsens forventning, at den fulde finansiering meget snart falder på plads, så byggeriet kan igangsættes i efteråret 2011, og dermed klar til ibrugtagning til den nye sæson 2012/13.
Når den sidste udbygning af TRE-FOR Arena er gennemført råder man over et komplet idræts – og kulturcenter, som rummer moderne faciliteter til at være spillested ved de kommende EM og VM slutspil i håndbold. Desuden har man helt ideelle faciliteter til afholdelse af koncerter og andre kulturarrangementer for publikum på ca. 5.000 personer.
Selskabet ejer via datterselskabet KIF Håndbold Invest A/S 60 % af aktierne i Kolding IF Holding A/S, der ejer Koldinghallerne A/S (TRE-FOR Arena).
Økonomi:
Selskabets ledelse vedtog for halvandet år siden en samlet intern plan for, hvorledes selskabet kunne sikre, at den fremadrettede drift igen kunne komme i balance. For at realisere denne plan har selskabet i årets løb gennemført en række strategiske tiltag.
- Driften af selskabets dameligahold er pr. 1. juli 2011 udskilt i et selvstændigt selskab – KIF Vejen A/S, der primært er ejet og drevet af lokale kræfter i Vejen. Selskabet fastholder dog en minoritetsaktiepost i KIF Vejen A/S.
- Omkostningerne til administrationen er skåret kraftigt til, og selskabet har reduceret organisationen med 4 medarbejdere.
- Flere af herrespillerne med længerevarende kontrakter havde kontraktudløb ved udgangen af sæsonen 2010/11. Det har selskabet benyttet til at reducere omkostninger til den samlede herretrup (spillere og trænere) med mere end 20 %.
- Selskabet har haft behov for at få tilført ekstra likviditet for at finansiere sit driftsunderskud. Der er solgt virksomhedsobligationer til lokale investorer for et samlet beløb på knap 6,0 mio. kr. Salget af obligationerne indgår som et ansvarligt lån og styrker dermed selskabets kapitalgrundlag.
Resultatet af de mange tiltag kan ikke ses i årets resultat, men ledelsen har stor tiltro til, at selskabet vil få fuldt udbytte af disse tiltag allerede i regnskabsåret 2011/12.
Datterselskabet KIF Sport & Sundhed A/S har i år givet et underskud på 323 t.kr. Det er en væsentlig forbedring i forhold til de seneste år, og ledelsen vurderer at man fremadrettet vil kunne fremvise et positivt driftsresultat.
KIF Sport & Sundhed A/S har pr. 1. juli 2011 skiftet navn fra KIF Wellness 2006 A/S, og man vil fremover koncentrere sin indsats på et mere afgrænset forretningsgrundlag, hvor selskabets naturlige kompetencer udnyttes endnu bedre.
Strukturprocessen:
Ved indgangen til det nye regnskabsår var alle parter omkring den interne strukturproces i KIF og TRE-FOR Arena enige om, at den skulle implementeres fra regnskabsårets start i juli 2010. Der blev også gennemført en række praktiske tiltag i forhold til fordeling af opgaver og medarbejdernes placering.
Men der var desværre nogle forhold, som parterne ikke kunne blive enige om, og derfor blev strukturprocessen i efteråret 2010 indtil videre stillet i bero.
Parterne er dog stadig enige om at strukturprocessen skal implementeres, når forholdene tillader det.
Forventninger til fremtiden, budget 2011/12, likviditet og vurdering af going concern forudsætninger:
Selskabets likviditet har været meget stram igennem hele regnskabsåret 2010/11. Derfor har selskabet også gjort en stor indsats for at få tilført ekstra likviditet, dels via salg af virksomhedsobligationer dels ved en forøgelse af sine kreditfaciliteter hos sine faste bankforbindelser.
For blandt andet at kunne afvikle forfaldne forpligtelser har selskabet i september 2011 indgået aftale om et nyt lån på 7,0 mio. kr.
Lånet etableres som et ansvarligt lån, så det også vil medvirke til at styrke selskabets kapitalgrundlag.
Forventningerne til det kommende regnskabsår er, at selskabet med alle de tiltag, der er gennemført i 2010/11, kan skabe balance i driften.
De mange tiltag betyder samlede besparelser på knap 12 mio. kr.
- Udflytningen af dameligaholdet til Vejen
- Besparelserne til herretruppen
- Besparelser til administration og salg
- Renter og afskrivninger
Denne positive forventning bygger også på at selskabet til trods for at mange sponsorer er faldet fra står i en meget positiv situation. Selskabet har inden sæsonstarten den 1. september indgået sponsoraftaler for ca. 80 % af det samlede sponsorbudget. Normalt har det tilsvarende niveau ligget på mellem knap 50 %.
For den kommende sæson er det kun en hovedsponsoraftale, der mangler at blive aftalt på plads, og der pågår forhandlinger med et par emner.
Med udgangspunkt i de gennemførte besparelser, den tilførte likviditet, den positive sponsorsituation, de udarbejdede handlingsplaner, og det lagte budget for regnskabsåret 2011/12, er det ledelsens vurdering, at årsrapporten kan aflægges med fortsat drift for øje.
Selskabet har været igennem nogle meget vanskellige år med meget store driftsunderskud. Det har været en bevidst del af selskabets strategi, fordi man ønskede at være drivkraften i at etablere gode og moderne faciliteter i TRE-FOR Arena. Det har betydet, at selskabet har skaffet betydelige beløb til investering og udvikling, som hvis ikke man havde prioriteret denne udvikling, i stedet kunne være anvendt til at forbedre selskabets drift.
De betydelige investeringer selskabet igennem de seneste 3 – 4 år har skaffet har været en afgørende faktor til, at TRE-FOR Arena nu kan blive færdigbygget. Med færdiggørelsen af de nye faciliteter vil TRE-FOR Arena fremstå som en fantastisk arena, som vil være til glæde for mange borgere i Kolding i de næste 25 år.
Hovedtal for KIF Håndbold Elite A/S |
|||||||||||||||||||||||
Resultat: | |||||||||||||||||||||||
Helår | Helår | 2. halvår | 2. halvår | ||||||||||||||||||||
2010/11 | 2009/10 | 2010/11 | 2009/10 | ||||||||||||||||||||
t.kr. | t.kr. | t.kr. | t.kr. | ||||||||||||||||||||
Omsætning | 19.132 | 19.497 | 7.776 | 9.613 | |||||||||||||||||||
EBITDA* | -15.670 | -19.629 | -9.588 | -11.675 | |||||||||||||||||||
Afskrivninger | -817 | -809 | -513 | -442 | |||||||||||||||||||
Resultat tilknyttede selskaber | -333 | -1.689 | -174 | -977 | |||||||||||||||||||
Renter | -1.306 | -1.152 | -866 | -803 | |||||||||||||||||||
Resultat før skat | -18.126 | -23.279 | -11.141 | -13.897 | |||||||||||||||||||
Skat | 0 | 5.500 | -1.700 | 3.332 | |||||||||||||||||||
Resultat | -18.126 | -17.779 | -12.841 | -10.565 | |||||||||||||||||||
Earnings/share | -88 | -87 | -63 | -51 | |||||||||||||||||||
Earnings/share, diluted | -88 | -87 | -63 | -51 | |||||||||||||||||||
Antal aktier, ultimo | 205.274 | 205.274 | 205.274 | 205.274 | |||||||||||||||||||
Antal aktier, ultimo udtyndet | 205.274 | 205.274 | 205.274 | 205.274 | |||||||||||||||||||
Antal aktier, gennemsnit | 205.274 | 205.274 | 205.274 | 205.274 | |||||||||||||||||||
Antal aktier, gennemsnit udtyndet | 205.274 | 205.274 | 205.274 | 205.274 | |||||||||||||||||||
*) Resultat før renter, skat, afskrivninger og opskrivninger | |||||||||||||||||||||||
Balance i t.kr.: | |||||||||||||||||||||||
30.06.11 | 30.06.10 | ||||||||||||||||||||||
t.kr. | t.kr. | ||||||||||||||||||||||
Likvide beholdninger | 5.686 | 29 | |||||||||||||||||||||
Debitorer | 820 | 2.065 | |||||||||||||||||||||
Tilgodehavende tilknyttede selskaber | 2.933 | 1.059 | |||||||||||||||||||||
Aktiver i alt | 34.371 | 28.454 | |||||||||||||||||||||
Egenkapital | -6.442 | 9.715 | |||||||||||||||||||||
Langfristet gæld (ansvarlig lånekapital) | 5.974 | 0 | |||||||||||||||||||||
Kortfristet gæld | 34.839 | 18.739 | |||||||||||||||||||||
Passiver i alt | 34.371 | 28.454 | |||||||||||||||||||||
Opgørelse samlet ansvarlig kapital: | |||||||||||||||||||||||
30.06.11 | 30.06.10 | 31.12.10 | 31.12.09 | ||||||||||||||||||||
t.kr. | t.kr. | t.kr. | t.kr. | ||||||||||||||||||||
Aktiekapital primo | 20.528 | 20.528 | 20.528 | 20.528 | |||||||||||||||||||
Kapitalforhøjelse | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||||||||||||||
Aktiekapital | 20.528 | 20.528 | 20.528 | 20.528 | |||||||||||||||||||
Overført resultat primo | -10.813 | -9.534 | -10.813 | -9.534 | |||||||||||||||||||
Periodens resultat | -18.126 | -17.779 | -5.285 | -7.214 | |||||||||||||||||||
Ændret regnskabspraksis i datterselskab | 1.969 | 0 | 0 | 0 | |||||||||||||||||||
Modtaget gave | 0 | 22.000 | 0 | 0 | |||||||||||||||||||
Skat heraf | 0 | -5.500 | 0 | 0 | |||||||||||||||||||
Andre reserver | -26.970 | -10.813 | -16.098 | -16.748 | |||||||||||||||||||
Egenkapital i alt | -6.442 | 9.715 | 4.430 | 3.780 | |||||||||||||||||||
Ansvarlig lånekapital | 5.974 | 0 | 0 | 0 | |||||||||||||||||||
Samlet ansvarlig kapital | -468 | 9.715 | 4.430 | 3.780 | |||||||||||||||||||
Pengestrømsanalyse: | |||||||||||||||||||||||
Helår | Helår | 2. halvår | 2. halvår | ||||||||||||||||||||
2010/11 | 2009/10 | 2010/11 | 2009/10 | ||||||||||||||||||||
t.kr. | t.kr. | t.kr. | t.kr. | ||||||||||||||||||||
Pengestrømme fra driftsaktivitet | -14.269 | -10.660 | -10.441 | -6.945 | |||||||||||||||||||
Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -999 | 13.806 | -734 | 14.500 | |||||||||||||||||||
Pengestrømme fra finansiering | 5.974 | -382 | 4.134 | -3.000 | |||||||||||||||||||
Periodens pengestrømme | -9.294 | 2.764 | -7.041 | 4.555 | |||||||||||||||||||
Likvider og bankgæld, primo | -3.808 | -6.572 | -6.061 | -8.363 | |||||||||||||||||||
Likvider og bankgæld, ultimo | -13.102 | -3.808 | -13.102 | -3.808 | |||||||||||||||||||
Finanskalender
21. oktober 2011 Ordinær generalforsamling
29. februar 2012 Halvårsrapport 2011/12
Den trykte årsrapport forventes offentliggjort den 7. oktober 2011 samtidig med indkaldelse til den ordinære generalforsamling. Årsrapporten vil ligeledes fra den 7. oktober være fremlagt til gennemsyn på selskabets kontor samt være at finde på selskabets hjemmeside.
Kolding, den 30. september 2011
________________________ ___________________________
Jens Boesen Jon Stefansson
Adm. Direktør Formand for bestyrelsen
For yderligere information om KIF Håndbold Elite A/S kontakt da:
Adm. Direktør Jens Boesen på telefon 7632 6001
KIF Håndbold Elite A/S
Ambolten 2-6
6000 Kolding
Hjemmeside: www.kif.dk
Certified Adviser:
BankNordik P/F
Húsagøta 3
Postbox 3048
FO-110 Tórshavn
Færøerne
Niels Juel Arge, +298 330 351
Jan A. Guttesen, +298 330 349
KIF Håndbold Elite A/S er et selskab, hvis formål er at drive elitehåndbold. Herreligaen (HHL) under navnet KIF Kolding og 3. division herrer under navnet KIF Vamdrup med tilhørsforhold og hjemmebane i Vamdrup.