Børsmeddelelse nr. 04/2012 – Årsrapport 2011


Bestyrelsen har d.d. behandlet og godkendt årsrapporten for 2011, hvorfra følgende kan fremhæves:

 

  • Årets resultat blev et underskud på DKK 4,1m mod et overskud på DKK 2,4m i 2010. Resultatet svarer til et fald i den regnskabsmæssige indre værdi på DKK 6,46 pr. aktie, svarende til 7,8%.

 

  • Det negative resultat skal ses på baggrund af den generelt negative aktiemarkedsudvikling i 2011. De toneangivende danske aktier, OMXC20, faldt i 2011 med 14,8%.

 

  • Egenkapitalen udgjorde ultimo 2011 DKK 26,5m mod DKK 56,6 ultimo 2010. Reduktionen kan henføres til årets negative resultat samt tilbagekøb af egne aktier for DKK 26,0m i forbindelse med ændringer i selskabets ejerstruktur.

 

  • Alle selskabets børsnoterede værdipapirinvesteringer er afviklet. Selskabets aktiver består af likvider (DKK 17,8m) og en unoteret konvertibel obligation fra DanDrit Biotech A/S med en bogført værdi på DKK 8,6m.

 

  • I forbindelse med SmallCap Danmark A/S’s salg af aktier i selskabet modtog DKTI A/S en engangsbetaling på DKK 3,5m for at indlede eksklusivforhandlinger med DanDrit Biotech A/S om tilførsel af ny aktivitet til DKTI A/S.

 

  • I forlængelse af SmallCap Danmark A/S’s salg af aktier i selskabet gennemførte DKTI A/S et åbent aktietilbagekøb, hvorved alle selskabets aktionærer fik mulighed for at sælge deres aktier på samme vilkår som SmallCap Danmark A/S. Samlet erhvervede selskabet i 2011 egne aktier svarende til 42,1% af aktiekapitalen og selskabet ejer ultimo 2011 egne aktier svarende til 57,0% af aktiekapitalen.

 

  • D. 22. december 2011 indgik selskabet betinget aftale med DanDrit Biotech A/S om fusion med DKTI A/S som det fortsættende selskab. Såfremt fusionen gennemføres vil de nuværende aktionærer i DKTI A/S have ca. 9% af aktierne i det fusionerede selskab, mens aktionærerne i DanDrit Biotech A/S vil modtage ca. 91% af aktierne, medmindre forudsætningerne ændres (jf. Børsmeddelelse nr. 22/2011 – Indgåelse af fusionstalete med DanDrit Biotech A/S).

 

  • Bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingen at der, i lighed med for 2010, ikke betales udbytte for 2011.

 

  • Selskabet forventer i 2012 et negativt resultat i niveauet DKK 1-2m. Størrelsen heraf afhænger af bestyrelsens fortsatte diskussioner omkring en mulig fusion med DanDrit Biotech A/S og derigennem tilføjelsen af en ny aktivitet.

 

Årsrapporten for 2011 er vedlagt. Meddelelsen indeholder i alt 32 sider inklusiv disse 2 sider. Eventuelle spørgsmål til meddelelsen kan rettes til bestyrelsens formand Jørgen Kvist Hansen på tlf. 28 45 03 28.

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen


Pièces jointes