Resumé Fortsat stigning i omsætning og primært resultat baseret på god underliggende drift * Victoria Properties forøgede omsætningen til EUR 8,7 mio. i 1. halvår 2012 fra EUR 7,7 mio. i 1. halvår 2011, svarende til en stigning på 12,7%. Stigningen i omsætningen skyldes hovedsageligt tilkøb af ejendomme, en forøgelse af udlejningsgraden samt lejeforhøjelser. * De samlede drifts- og administrationsomkostninger udgør EUR 4,1 mio. i 1. halvår 2012 mod 4,0 mio. i 1. halvår 2011 og er dermed stort set uændrede. * Det primære resultat steg til EUR 4,6 mio. i 1. halvår 2012 fra EUR 3,7 mio. i 1. halvår 2011, svarende til en stigning på 23,9%. Stigningen skyldes, at omsætningen er steget forholdsmæssigt mere end omkostningerne. Resultat før skat og reguleringer er påvirket af stigende renteudgifter * Resultat før skat og før dagsværdireguleringer af investeringsejendomme og finansielle instrumenter for 1. halvår 2012 udgør EUR -0,7 mio. mod EUR 0,7 mio. for samme periode sidste år. * Koncernens nettorenteudgifter er steget til EUR 5,4 mio. i 1. halvår 2012 fra EUR 3,0 mio. i 1. halvår 2011 som følge af en øget rentebærende gæld samt en stigende rentemarginal. * Det fortsat faldende renteniveau i 1. halvår samt FIH Erhvervsbank A/S' afvikling af en 30-årig rentesikringsaftale i januar 2012 har medført en negativ dagsværdiregulering på EUR 10,3 mio. på indgåede og terminerede fastrenteaftaler. * Koncernens soliditet udgør 9,5% pr. 30. juni 2012 mod 13,0% ultimo 2011. Finansiering og kapitalforhold * Koncernens engagement med FIH Erhvervsbank A/S er pr. 2. juli 2012 overdraget til FS Property Finance A/S, et selskab under Finansiel Stabilitet A/S, med henblik på afvikling. Koncernens finansieringsvilkår er fastlagt frem til udgangen af 2012. * Koncernen har fremskredne forhandlinger om refinansiering af den overvejende del af den nuværende ordinære ejendomsfinansiering hos FS Property Finance A/S. * Refinansieringen forudsættes at blive kombineret med en kapitaludvidelse. Forventningerne til 2012 fastholdes * Omsætning i niveauet EUR 16-17 mio. * Resultat af primær drift i niveauet EUR 8 mio. * Resultat før skat og dagsværdireguleringer i niveauet EUR -1 mio. Finansielle hovedtal 1. halvår 2012 1. halvår 2011 Helår 2012 Beløb i EUR mio. forventning -------------------------------------------------------------------------------- Omsætning 8,7 7,7 16-17 Vækst i omsætning (i forhold til tilsvarende periode sidste 12,7% 14,6% - år) Resultat af primær drift 4,6 3,7 8,0 Vækst i resultat af primær drift (i forhold til 23,9% -10,7% - tilsvarende periode sidste år) Resultat før skat og -0,7 0,7 -1,0 dagsværdireguleringer Dagsværdireguleringer af -0,1 -0,1 investeringsejendomme Dagsværdireguleringer af -10,3 2,4 finansielle instrumenter Resultat før skat -11,2 3,1 Periodens resultat -10,2 2,4 Egenkapital 29,2 50,3 Indre værdi pr. aktie i DKK 47,0 154,9 Værdi af ejendomme 288,4 259,9 Værdi af ejendomme under 672,8 418 management-aftaler Yderligere oplysninger: Peter Winther Bestyrelsesformand Telefon: 2819 6676 [HUG#1637397]
Victoria Properties A/S : Fondsbørsmeddelelse nr. 167 - Delårsrapport for 1. halvår 2012
| Source: Victoria Properties A/S