Aarhus, den 31. oktober 2012, 2012-10-31 19:17 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Trifork har i dag afsluttet erhvervelsen af den hollandske softwarevirksomhed Orange11, der frem over vil operere under navnet Trifork Amsterdam. Erhvervelsen er oprindeligt annonceret i selskabsmeddelelse nr. 9/2012.
De to selskaber er ikke fremmede for hinanden. Siden 2010 har virksomhederne arbejdet sammen omkring udviklingen og gennemførelsen af software konferencen GOTO Amsterdam. Baseret på dette succesfulde samarbejde, og på synergierne der ses i et langsigtet strategisk samarbejde, åbner opkøbet en ny række af muligheder for begge virksomheder - både i Holland og Internationalt.
”Holland er et vigtigt marked for os og med dette opkøb styrker vi vores internationale tilstedeværelse yderligere. Teamet i Amsterdam har en rigtig god track record samt et godt ry og er en rigtig god base for at udvide vores forretning yderligere.”, udtaler Jørn Larsen, CEO i Trifork A/S.
”Vi er alle meget begejstrede og ser frem til at tilbyde vores kunder endnu flere kompetencer og løsninger, som bliver tilgængelige ved at vi bliver en del af en større international gruppe af teknologieksperter”, udtaler Jeroen Speekenbring, CEO a.i Trifork Amsterdam. Steven Schuurman, tidligere CEO og ejer tilføjer: ”Kunderne vil få en stor fordel af tilgang til teknologier og løsninger fra Trifork, mens vores udviklerteam vil få muligheden for udvide deres horisont sammen med resten Trifork”.
Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på de tidligere udmeldte forventninger for Trifork i 2012. Trifork forventer for 2012 således fortsat en samlet omsætning på DKKm 230 og et EBITDA-resultat på DKKm 36.
Om Trifork
Trifork blev etableret i 1996 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Virksomheden er en innovativ software udvikling virksomhed der fokuserer på forretningsområderne: Mobile, Agile og Cloud. Trifork udvikler og leverer forretningskritiske IT-systemer til flere sektorer som bl.a.: Finans, Sundhed, Offentlig, Fremstilling og Telekom. Der er 180 medarbejdere fordelt på 8 kontorer i Åarhus, København, London, Zürich, Amsterdam, Krakow, Stockholm og San Francisco. Ved udgangen af 2011 havde Trifork en markedsværdi på DKKm 256 / EURm 34, med en omsætning på DKKm 175 / EURm 23.
Venlig hilsen
Bestyrelsen, Trifork A/S
Trifork A/S
Margrethepladsen
DK-8000 Århus C
CVR-nr. 20921897
ISIN DK0060102887
Kortnavn: TRIFOR
Telefon: +45 8732 8787
Telefax: +45 8732 8788
Kontaktperson:
Administrerende Direktør, Jørn Larsen
Direkte +41 79 430 9697
E-post: jla@trifork.com