Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S


Jyske Bank A/S afholder ordinær generalforsamling onsdag den 20. marts 2013, kl. 15.00 på Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, 8600 Silkeborg med følgende 

DAGSORDEN

1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
 
2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse eller anden beslutning samt beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
 
3. Behandling af forslag vedrørende bestyrelsens bemyndigelse til, at banken i tiden indtil næste generalforsamling kan erhverve egne aktier inden for en grænse af 1/10 af aktiekapitalen og mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede slutkøberkurs på NASDAQ OMX København A/S.
 
4. Behandling af fremkomne forslag.
  Forslag fremsat af bestyrelsen til behandling og endelig vedtagelse:
  1 a Ændring af § 8, pkt. e., til:  "Valg af medlemmer til repræsentantskabet, jf. § 14, og eventuelt valg af 1-2 medlemmer til bestyrelsen, jf. § 16."
 
  2 a Tilføjelse af ny § 14, stk. 9: "Uanset bestemmelserne om repræsentantskabets struktur og valg til repræsentantskabet, kan repræsentantskabet – i forbindelse med bankens sammenslutning med andre pengeinstitutter – beslutte at tilbyde medlemmer af bestyrelsen i de andre pengeinstitutter observatørposter i repræsentantskabet."
 
    b Tilføjelse af ny § 14, stk. 10: "Forudsat at disse observatører opfylder kravene til valgbarhed, vil de kunne vælges til repræsentantskabet på en kommende ordinær generalforsamling i overensstemmelse med reglerne om repræsentantskabets struktur og valg til repræsentantskabet, idet bestemmelsen i § 14, stk. 2 om det højeste antal repræsentantskabsmedlemmer i hvert geografisk område dog ikke skal finde anvendelse. Antallet af medlemmer af repræsentantskabet kan således komme til at overstige det maksimale antal på 50 medlemmer i et geografisk område, men må maksimalt udgøre 70 medlemmer. Ligeledes finder bestemmelsen i § 14, stk. 4 om skiftevise valg i de enkelte geografiske områder ikke anvendelse ved sådanne valg til repræsentantskabet."
 
  3 a Ændring af § 15, stk. 4 til: "Repræsentantskabet vælger 6 bestyrelsesmedlemmer ud af sin midte."
 
    b Tilføjelse af ny § 15, stk. 5:  "Repræsentantskabet fastsætter honoraret for såvel alle bestyrelsens medlemmer som for ledelseshverv i repræsentantskabet."
 
Som konsekvens af punkt 3b bliver § 15, stk. 5 til § 15, stk. 6.
 
  4 a Tilføjelse af ny § 16, stk. 1, pkt. b.:  "op til 2 medlemmer, som indstilles af bestyrelsen til valg på generalforsamlingen og opfylder Finanstilsynets krav til relevant viden og erfaring hos bestyrelsesmedlemmer i et pengeinstitut, og"
 
Som konsekvens af punkt 4a bliver § 16, stk. 1, pkt. b til § 16, stk. 1, pkt. c.
 
    b § 16, stk. 3 ændres til:  "De repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Valg af repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer følger valg af repræsentantskabsmedlemmer i de geografiske områder, jf. § 14, stk. 4."
 
    c Tilføjelse af ny § 16, stk. 4:  "De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted."
 
    d Som konsekvens af punkt 4c bliver § 16, stk. 4 til § 16, stk. 5 og ordlyden ændres til:
"Går antallet af repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer valgt i henhold til § 16, stk. 1 a, under 6, men ikke under 4 foretager repræsentantskabet på næstkommende konstituerende møde nyvalg til bestyrelsen. Går antallet under 4 indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor der foretages suppleringsvalg. Valg efter denne bestemmelse gælder for resten af det afgående medlems valgperiode.
 
    e Tilføjelse af ny § 16, stk. 6: "Ved medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers forfald indkaldes suppleanten for det pågældende medlem. Såfremt der er tale om kortvarigt forfald kan dette dog undlades."
 
Som konsekvens af punkt 4e bliver § 16, stk. 5 og stk. 6 til § 16, stk. 7 og stk. 8.
 
  5 a § 21 ændres til:  "Den ordinære generalforsamling vælger hvert år en eller flere revisorer i overensstemmelse med gældende lovgivning til at revidere bankens årsregnskab."
 
5. Behandling af fremkomne forslag  på denne generalforsamling
  Forslag fremsat af bestyrelsen:
  a Såfremt forslaget under pkt. 4, 4.a bliver endelig vedtaget på generalforsamlingen, foreslår bestyrelsen valg af endnu et bestyrelsesmedlem.
 
6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet for Område Syd.
 
7. Valg af revisor.
 
8. Bestyrelsen foreslår i tilknytning til de foreslåede vedtægtsændringer, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage de ændringer, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med vedtægternes registrering.
 
9. Eventuelt.

  

Særlige vedtagelseskrav

På bankens ekstraordinære generalforsamling den 26. februar 2013 blev vedtægtsændringerne under dagsordenens pkt. 4 vedtaget. Dog var mindst 90 % af aktiekapitalen med stemmeret ikke repræsenteret på generalforsamlingen, hvorfor en endelig vedtagelse af de stillede forslag forudsætter vedtagelse på denne generalforsamling.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Jyske Banks aktiekapital udgør kr. 712.799.990 fordelt på aktier á kr. 10. Hvert aktiebeløb på kr. 10 giver 1 stemme. 4.000 stemmer er dog det højeste antal stemmer, nogen aktionær kan afgive på egne vegne. Stemmeret kan kun udøves af aktionærer eller disses fuldmægtige. For at kunne udøve stemmeretten på en aktie, der er erhvervet ved overgang, skal aktien senest på registreringsdatoen, som er den 13. marts 2013 være noteret på navn i bankens ejerbog, eller adkomsten til aktien skal inden for samme tidsfrist være anmeldt og dokumenteret overfor banken.

Fuldmagt og brevstemme

Aktionærer kan senest den 15. marts 2013 afgive fuldmagt til bankens bestyrelse eller til tredjemand. Fuldmagten kan afgives elektronisk på InvestorPortalen hos VP Investor Services via bankens hjemmeside www.jyskebank.dk eller skriftligt ved brug af fuldmagtsblanketten, der kan rekvireres i en af bankens afdelinger. Såfremt blanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket være banken i hænde inden ovennævnte frists udløb. Blanketten kan enten sendes pr. post til Jyske Bank A/S, Fondsservice, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg, pr. mail til Fondsservice@jyskebank.dk eller pr. fax på 89 89 73 84.

Aktionærer kan endvidere møde og afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmægtig. Fuldmagt til brug herfor kan ligeledes afgives elektronisk eller ved brug af blanket som beskrevet ovenfor med den nævnte frist.

Aktionærer har mulighed for at afgive brevstemme forud for generalforsamlingens afholdelse. Afgivelse af brevstemme kan ske elektronisk på InvestorPortalen hos VP Investor Services via bankens hjemmeside www.jyskebank.dk eller ved brug af blanket. Blanket hertil kan rekvireres i bankens afdelinger og kan returneres pr. post til Jyske Bank A/S, Fondsservice, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg, pr. mail til Fondsservice@jyskebank.dk eller pr. fax på 89 89 73 84. Frist for afgivelse af brevstemme er den 19. marts 2013, kl. 10.00.

Kontoførende pengeinstitut

Jyske Banks aktionærer kan vælge Jyske Bank A/S som kontoførende institut med henblik på at få udøvet de finansielle rettigheder gennem Jyske Bank A/S.

Spørgsmål fra aktionærer

Aktionærer kan skriftligt stille spørgsmål om dagsordenens punkter eller til bankens stilling i øvrigt. Spørgsmål sendes til Jyske Bank A/S, Juridisk afdeling, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg eller på mail til Juridisk@jyskebank.dk. Spørgsmål og svar vil blive præsenteret på generalforsamlingen. På den ordinære generalforsamling vil ledelsen ligeledes besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bankens stilling samt spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.

Yderligere oplysninger

Følgende dokumenter kan hentes på www.jyskebank.dk eller rekvireres i bankens afdelinger fra den 27. februar 2013.

1. Indkaldelsen.

2. Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

3. Dagsordenen og de fuldstændige forslag, herunder forslag til nye vedtægter.

4. Årsrapport, herunder årsregnskab med revisionspåtegning

5. Kandidatliste for valg til repræsentantskabet for Område Syd

6. Kandidatliste for valg af yderligere medlem til bestyrelsen

7. De formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev.

 

Adgangskort

Aktionærer, der ønsker at deltage i og afgive deres stemme på generalforsamlingen, skal have et adgangskort. Adgangskort til den ordinære generalforsamling kan bestilles på InvestorPortalen hos VP Investor Services via bankens hjemmeside www.jyskebank.dk eller i bankens afdelinger fra den 27. februar 2013 og skal være bestilt senest fredag den 15. marts 2013, kl. 18.00.

 

Inden afholdelsen af generalforsamlingen vil der fra kl. 13.30 være mulighed for kaffe/te mv.

 

 

Silkeborg, den 26. februar 2013

Bestyrelsen


Pièces jointes

OMX 20130226_AGMindkaldelse.pdf