Årsrapport 2012
Året i hovedtræk og forventninger til fremtiden.
Resultat
Årets resultat udgør -1,0 mio. kr. mod -0,8 mio. kr. i 2011.
Bestyrelsens forventninger, som kom til udtryk i årsrapporten for 2011, udgjorde et resultat (overskud) af primær drift før værdireguleringer i intervallet 1,5-2,5 mio. kr. I forbindelse med offentliggørelse af periodemeddelelsen for 1. kvartal 2012 og som følge af ændret præsentation af værdireguleringer til dagsværdi i resultatopgørelsen valgte bestyrelsen fremover at udtrykke resultatforventninger knyttet til årets resultat. Årets resultat er i overensstemmelse med selskabsmeddelelse nr. 5 af 22. august 2012, hvor bestyrelsen tilkendegav en forventning om et mindre, negativt resultat.
Egenkapital
Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2012 61,2 mio. kr. i forhold til 65,6 mio. kr. for 2011. Af den samlede egenkapital udgør 32,2 mio. kr. (2011: 36,9 mio. kr.) opskrivninger på selskabets investeringsejendomme.
Udbytte
Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte for 2012.
Likviditet
Selskabets cash-flow har i året været negativt med -2,2 mio. kr. mod et positiv cash-flow på 7,2 mio. kr. i 2011.
Forventninger til 2013
Bestyrelsen forventninger til årets resultat for 2013 er et mindre, positivt resultat.
Salg af udbudte lejligheder og værdiregulering af investeringsejendomme og prioritetsgæld afhænger af den generelle konjunkturudvikling og prisudviklingen på boligmarkedet for ejerlejligheder, hvorfor disse forhold i væsentlig grad vil kunne påvirke forventningerne til årets resultat. Bestyrelsen anser fortsat markedet for salg af ejerlejligheder i visse lokalområder for vanskeligt og har derfor genudlejet enkelte ledige lejligheder.
Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Der er ikke efter regnskabsårets udløb og frem til offentliggørelse af årsrapporten indtruffet begivenheder, som i væsentlig grad påvirker resultatet eller balancen.
Erik Olesens Ejendomsselskab A/S offentliggjorde den 18. december 2012 et frivilligt, betinget købstilbud til aktionærerne i Jensen & Møller Invest A/S og meddelte den 14. februar 2013, at selskabet havde modtaget accepter for ca. 78,3% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Jensen & Møller A/S.
Købstilbuddet er på dette grundlag efterfølgende blevet gennemført.
Årsrapport 2012 er vedhæftet denne meddelelse.
Med venlig hilsen
Jensen & Møller Invest a/S