Positiv udvikling i 1. kvartal 2013 for Mols-Linien A/S
Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden
2013 2012 Ændring
Antal Antal Procent
Personbiler 158.811 134.039 18,5
Biler pr. afgang 133 83 60,4
Passagerer 404.152 341.564 18,3
- I 1. kvartal 2013 blev der overført 158.811 personbiler, hvilket var 18,5 % flere biler end i 1. kvartal 2012.
- Antal biler pr. afgang steg med 60,4 % - fra 83 biler i 1. kvartal 2012 til 133 biler i 1. kvartal 2013.
- Antal passagerer steg med 18,3 % i 1. kvartal 2013 i forhold til samme periode i 2012. Stigningen skyldtes flere personbiler med færgerne samt en stigning i antal passagerer med busselskabet Abildskou.
- Trafikken på Storebæltsbroen faldt med 2,1 % i 1. kvartal 2013 i forhold til samme periode 2012, hvorved Mols-Liniens markedsandel steg markant.
Forventninger til 2013
Mols-Linien forventer, at det totale marked for personbiler mellem Øst- og Vestdanmark vil være uændret i 2013.
Den 2. maj 2013 indsætter Mols-Linien endnu en færge af typen Incat 112 meter, der er verdens største katamaranfærge. Samtidig forøges antallet af afgange til 24 daglige afgange.
Som redegjort for i Årsrapport 2012 budgetterer Mols-Linien på baggrund af kapacitetsudvidelsen med at overføre 1,1 mio. biler i 2013.
Rederiet har sikret en fast oliepris i DKK i de første 9 måneder af 2013 og en fast maksimal pris for olieudgifter i 4. kvartal 2013. Stigende oliepriser vil derfor ikke påvirke resultatet for 2013.
På baggrund af ovenstående forventes et positivt resultat efter skat i 2013.