Periodemeddelelse 1 2013

Meddelelse nr. 8/2013


Fjerritslev, 2013-04-25 16:09 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S hermed periodemeddelelse for perioden fra regnskabsårets begyndelse pr. 01.01.2013 og frem til 25.04.2013.

Migatronic koncernen har i årets første måneder oplevet en mindre nedgang i omsætningen i forhold til 2012.

Der er tiltro til, at Migatronic vil vende denne udvikling i løbet af de kommende måneder, og vi fastholder forventningen om en svag stigning i resultatet i Migatronic koncernen i 2013.

Nedgangen i omsætningen er bl.a. sket inden for salg af svejseautomatisering, hvilket var forventet eftersom omsætningen hele sidste år var positivt præget af en større, enkeltstående ordre. Hvis der ses bort fra sammenligningen med sidste år, ses en tilfredsstillende udvikling i såvel markedsudvikling som omsætning inden for dette forretningsområde.

Der har desuden været tilbagegang i omsætningen på standard svejsemaskiner på koncernens europæiske datterselskabsmarkeder, hvor der fortsat er tilbagegang i mange industrier og konkurrencesituationen derfor er særlig hård.

 

Med venlig hilsen
Svejsemaskinefabrikken
MIGATRONIC A/S

Peter Roed                         Anders H. Jørgensen
Bestyrelsesformand           Adm. direktør

  

Eventuelle spørgsmål omkring meddelelsen kan rettes til:

Bestyrelsesformand Peter Roed, telefon 96 500 600


Pièces jointes

Med nr 08-13 Periodemeddelelse 1 2013.pdf