Delårsrapport for 1. kvartal 2013

Fondsbørsmeddelelse nr. 51/2013


 

Aarhus, den 16. maj 2013

Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

DK-1007 København K

 

Resumé

I Prime Office A/S har den økonomiske udvikling i regnskabsperioden 1. januar til 31. marts 2013 været positiv og den primære drift udvikler sig planmæssigt i lighed med tidligere regnskabsperioder.

Resultatet af primær drift udgør for 1. kvartal 2013 T.EUR 553, hvilket er som forventet.

Kursregulering af renteswap samt tilbageførelse af dagsværdiregulering har i regnskabsperioden for 1. kvartal 2013 samlet betydet en finansiel indtægt på T.EUR 169 mod en finansiel omkostning på T.EUR 67 i samme periode sidste år.

Perioden i overskrifter

Koncernens resultat før skat udgør T.EUR 439 mod T.EUR 219 i samme periode sidste år, svarende til en årlig forrentning af selskabets egenkapital før skat på henholdsvis 13,28% og 7,28%. 

Lejeindtægterne er stabile og i overensstemmelse med ledelsens forventninger. Udlejningsprocenten udgør mere end 97 %.

Selskabets finansielle netto omkostninger udgør T.EUR 114 mod T.EUR 363 i samme periode sidste år.

Koncernens gæld består hovedsageligt af realkreditlån.

Indre værdi og børskurs på henholdsvis EUR 12,17 og EUR 7,86.

Resultat pr. aktie (EPS) er EUR 0,32 mod 0,15 i samme periode sidste år.

Fortsat solid likviditet og solvens på ca. 33 %.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Mogens V. Møller, adm. direktør, telefon (+45) 8733 8989 eller (+45) 4074 2429.

 

Om Prime Office A/S

Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investorer mulighed for at investere i tyske kontorejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontorejendomme med en udsøgt beliggenhed i Tyskland. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere. Ejendommene er desuden beliggende i tyske byer med mere end 200.000 indbyggere. 

 


Pièces jointes

Delårsrapport 1. kvt 2013_16.05.2013.pdf