Kapitalforhøjelse ved rettet emission i Jeudan A/S gennemført og registreret


København, 2013-06-20 10:05 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Kapitalforhøjelse ved rettet emission på 500.000 stk. nye aktier i Jeudan A/S gennemført og registreret i Erhvervsstyrelsen

 

Denne meddelelse har alene til formål at give oplysninger og udgør ikke et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer, og er ikke en opfordring til et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer. Ej heller vil noget salg af værdipapirer gennemføres i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring til tilbud eller salg ville være ulovligt uden en registrering eller handling i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan jurisdiktion. Der er ikke og vil ikke blive udsendt noget udbudsdokument eller prospekt til godkendelse af nogen lovgivende myndighed i forbindelse med udbuddet.

Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i relation til Direktiv 2003/71/EF, som senest ændret ved Direktiv 2010/78.

 

Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 246 og nr. 247 af 17. juni 2013 kan Jeudan herved meddele, at kapitalforhøjelsen på nominelt DKK 50.000.000 fordelt på 500.000 stk. nye aktier à nominelt DKK 100, dags dato er blevet gennemført og registreret hos Erhvervsstyrelsen. De nye aktier udgør 4,72 % af Jeudans registrerede aktiekapital før kapitalforhøjelsen og 4,51 % af kapitalen efter forhøjelsen.

Efter kapitalforhøjelsen består Jeudans aktiekapital af 11.086.445 stk. aktier à nominelt DKK 100, svarende til en samlet nominel værdi på DKK 1.108.644.500.

De nye aktier vil blive optaget til handel og officiel notering under den eksisterende fondskode, DK0010171362 (kortnavn JDAN), for eksisterende aktier på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med virkning fra den 24. juni 2013.

  

Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 4017 7531

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 7010 6070.

 

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Jeudans aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.


Pièces jointes

248.pdf