ROCKWOOL koncernen køber den amerikanske loftsproducent Chicago Metallic Corporation

ROCKWOOL koncernen annoncerer i dag at det på vegne af dets datterselskab ROCKFON Gruppen indgår aftale om at købe den amerikanske loftsproducent Chicago Metallic Corporation (CMC).


Hedehusene, Danmark, 2013-08-19 15:45 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Meddelelse nr. 7 – 2013
Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S
Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr.: 54879415


19. august 2013


ROCKWOOL koncernen køber den amerikanske loftsproducent Chicago Metallic Corporation

ROCKWOOL koncernen annoncerer i dag at det på vegne af dets datterselskab ROCKFON Gruppen indgår aftale om at købe den amerikanske loftsproducent Chicago Metallic Corporation (CMC). CMC, som har hovedkontor i Chicago, er en global udbyder af arkitektoniske byggeprodukter og serviceydelser – herunder metalpaneler og loftssystemer, nedhængte skinnesystemer, og akustiske og bæredygtige loftspaneler. De har et netværk af salgs- og distributionskanaler i Nordamerika, Europa og Asien understøttet af produktionsfaciliteter i Kina, Malaysia, Belgien og USA.

I 2012 havde CMC en omsætning på USD 139 millioner og beskæftigede i alt næsten 600 medarbejdere. Resultatet for renter, skat og afskrivninger (EBITDA) har de senere år ligget på et niveau omkring 14 %.

CMC er grundlagt i 1893 og har været ejet af Jahn familien siden 1937. Nuværende bestyrelsesformand og administrerende direktør Charlie Jahn siger om salget: ”ROCKFON og CMC komplementerer hinanden fint med produkter og services og vil nu sammen kunne tilbyde vores fælles kunder bedre og mere udbyggede loftsløsninger verden over. Værdierne for stifterfamilierne Jahn og Kähler ligger tæt på hinanden og vil også fremadrettet være en stærk platform til at kunne servicere vores kunder. Vi ser frem til de spændende vækstmuligheder som vil blive resultatet af denne handel”.

ROCKWOOL koncernen overtager aktiviteterne – fri for gæld og likvider – for USD 140 million.

Opkøbet er en del af ROCKWOOL koncernens strategi om at globalisere og udvikle dets loftsforretning som i dag står for ca. 10 % af koncernens indtjening. Koncernens ROCKFON brand for nedhængte lofter har allerede en førende position i Europa. Divisionsdirektør i ROCKWOOL koncernens Systems Division, Herman Voortman, siger om opkøbet:

”Dette opkøb komplementerer fint det eksisterende ROCKFON forretningskoncept. Det vil give os mulighed for at tilbyde og udvikle mere komplette løsninger til vores kunder ved at tilbyde ikke blot loftspanelerne men også det metal skinnesystem som er et væsentligt element i et nedhængt loftssystem. Derudover vil opkøbet sætte yderligere skub i koncernens loftsstrategi i Nordamerika og Asien og give en væsentlig fremskyndelse af den allerede igangværende ekspansion i disse regioner. CMC har et stærkt organisations- og distributionsnetværk i begge områder og det ville have taget os lang tid at etablere en lignende dækning.”

Overdragelsen forventes afsluttet i løbet af de næste måneder hvorefter ejerskabet af virksomheden vil blive overført til ROCKWOOL International A/S. Eftersom den forventede overtagelse sker sent på året vil opkøbet kun have en begrænset indvirkning på koncernens 2013 regnskab.

         Yderligere information: Gilles Maria
         Finansdirektør
         ROCKWOOL International A/S


Pièces jointes

SE-2013-07_DA.pdf