Fremgang – men langsommere end forventet
Hovedpunkter
- Mols-Linien indsatte i maj 2013 KatExpress 2 på Kattegat.
- Selskabet overførte 22,4 pct. flere biler i 1. halvår 2013 end i 1. halvår 2012.
- Antal biler pr. afgang steg med 35,3 pct. fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013.
- Antal passagerer steg med 17,8 pct. i forhold til 1. halvår 2012.
- Periodens resultat blev -32,0 mio. kr. mod -37,6 mio. kr. i 1. halvår 2012.
- Omsætningen blev 234,3 mio. kr. i 1. halvår 2013 mod en omsætning i 1. halvår 2012 på 216,5 mio. kr.
- Selskabet har sikret en fast pris for olieudgifter frem til april 2014.
Forventningerne til 2013
Ved selskabsmeddelelse nr. 215 af 7. marts 2013 oplyste rederiet, at Mols-Linien A/S forventede et positivt resultat efter skat i 2013. Forventningen var som anført i meddelelsen baseret på forudsætninger om, at det totale marked for personbiler mellem Øst- og Vestdanmark i 2013 ville være på samme niveau som i 2012, og at der efter indsætning af KatExpress 2 primo maj 2013 ville blive overført 1,1 mio. biler i 2013 med Mols-Linien A/S.
Mols-Linien A/S har – på trods af en betydelig fremgang i trafiktallet i forhold til den samlede trafikmængde mellem Øst- og Vestdanmark – endnu ikke opnået så mange overførte biler, som forventet efter indsættelsen af KatExpress 2 primo maj 2013, hvorfor rederiet må forvente et underskud i niveau 20 mio. kr. i 2013 (2012: - 88,5 mio. kr.).
Yderligere information vil fremgå af delårsrapporten (vedhæftet).
Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, tlf.: 3311 4545 / 4030 0081 eller adm. direktør
Søren Jespersen, tlf.: 8952 5201.
Med venlig hilsen
Mols-Linien A/S
Frantz Palludan Søren Jespersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør