Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg, den 28. november 2013 Selskabsmeddelelse nr. 18/2013
Stor ordre fra Marokko til SKAKO koncernen
SKAKO koncernens division for industrielt vibrationsudstyr har indgået sin største kontrakt på vibrationsudstyr nogensinde.
Den samlede kontrakt er på 64 mio. kr. og er afgivet af verdens største fosfat producent Office Chérifien des Phosphates (OCP) i Marokko.
Anlægget skal leveres i perioden ultimo 2014 til primo 2016 og vil bidrage positivt til SKAKOs indtjening i 2014, 2015 og 2016.
”Vi har i mere end 15 år løbende leveret udstyr til OCPs produktionsanlæg i Nordafrika”, udtaler SKAKO Vibrations adm. direktør Carl C. Graversen, ”men det er et gennembrud, at vi for første gang er betroet opførelsen af et så stort komplet produktionsanlæg, hvilket giver SKAKO Vibration et forstærket udgangspunkt i Marokko og de omliggende lande, hvor vi traditionelt har en god kundebase.”
Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Finn Buus Nielsen Kaare Vagner
Adm. koncerndirektør Bestyrelsesformand
For yderligere information:
Adm. direktør Carl C. Graversen, SKAKO Vibration A/S
Tlf.: +45 6311 3860, mobil +45 4036 9140