Bestyrelsen i Victoria Properties A/S har besluttet at nedskrive selskabets største ejendom. Nedskrivningen af ejendommen sammenholdt med den med FS Property Finance A/S indgåede prolongeringsaftale, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 188, medfører, at egenkapitalen i Victoria Properties A/S herefter forventes at kunne opgøres til EUR 0,0 mio. pr. 31. december 2013. I december 2013 er der indgået aftale om salg af yderligere 2 ejendomme. Ejendommene forventes overtaget af køberne den 1. april 2014. Ejendommene er afhændet til EUR 0,1 mio. under den bogførte værdi. Salget af de i fondsbørsmeddelelse nr. 183 nævnte ejendomme er gennemført pr. 31. december 2013. Den overvejende del af købesummen (EUR 107,0 mio.) er afregnet medio januar 2014. Den resterende del af købesummen, EUR 3,4 mio., for to ejendomme, der først overdrages i februar 2014, forfalder i februar 2014. Provenuet er brugt/bruges til nedbringelse af gældsposter i koncernen. Victoria Properties A/S' ejendomsportefølje består herefter af 9 helt overvejende til erhvervsformål og 3 overvejende til boligformål anvendte ejendomme i Tyskland samt 2 i ejerlejligheder opdelte - ligeledes i Tyskland beliggende - ejendomme under løbende frasalg. Det bemærkes, at værdien af de tilbageværende ejendomme vil være afhængig af, hvor hurtigt et salg af disse gennemføres, markedets generelle og konkrete udvikling mv. Forventninger til 2013 Resultatet for 2013 forventes at blive negativt med EUR 18,2 mio. Egenkapitalen forventes at kunne opgøres til EUR 0,0 mio. Årsrapporten forventes offentliggjort den 28. marts 2014. Yderligere oplysninger: Peter Winther Frank Hansen Bestyrelsesformand Adm. direktør Telefon 70 11 66 55 Telefon 88 51 01 43 [HUG#1757522]
Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 191 - Nedskrivning af ejendom og gennemførte salg
| Source: Victoria Properties A/S