Generalforsamling i ALK-Abelló A/S afholdt den 12. marts 2014


København, 2014-03-12 18:06 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) afholdt ordinær generalforsamling den 12. marts 2014. På generalforsam­lingen blev Steen Riisgaard og Christian Dyvig genvalgt som henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen. Lene Skole, der er koncerndirektør i Coloplast A/S, blev nyvalgt som medlem af bestyrelsen.

På generalforsamlingen skete desuden følgende: 

  • Det blev besluttet, at fremtidige årsrapporter udelukkende udarbejdes og aflægges på engelsk. Beslutningen indføres i vedtægterne.
     
  • Årsrapport for 2013 blev godkendt, og der blev meddelt decharge for bestyrelse og direktion.
     
  • Der blev truffet beslutning om at udbetale et ordinært udbytte på 5,00 kr. pr. A-/B-aktie a 10 kr.
     
  • Bestyrelsens vederlag for indeværende år blev godkendt. Vederlaget er uændret i forhold til 2013.
     
  • Det blev besluttet, at bestyrelsens formand og næstformand fremover vælges på generalforsamlingen. Beslutningen medfører vedtægtsændring.
     
  • Thorleif Krarup, Anders Gersel Pedersen og Jakob Riis blev genvalgt til bestyrelsen. Jes Østergaard genopstillede ikke.
     
  • DELOITTE Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som sel­skabets revisor.
     
  • Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil 11. marts 2019 at lade selskabet løbende erhverve egne B-aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende noterede kurs for B-aktier med en afvigelse på indtil 10 %.
     
  • Mindre tilpasninger af retningslinjerne for incitamentsaflønning af direktionen blev godkendt.
     
  • Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden til og med dagen for den ordinære generalforsamlings afholdelse i 2019 at udvide selskabets aktiekapital ved nytegning med indtil nominelt 10.128.360 kr. svarende til indtil nominelt 920.760 kr. A-aktier og indtil nominelt 9.207.600 kr. B-aktier. Beslutningen medfører vedtægtsændring.  

ALK-Abelló A/S
 

For yderligere oplysninger kontakt venligst: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576


Pièces jointes

FM_11_14DK_12032014.pdf
GlobeNewswire