Offentliggørelse af Wirteks årsrapport 2013


Det finansielle resultat i denne meddelelse relaterer til Wirtek a/s, Danmark som sammen med Wirtek SRL, Rumænien udgør alle Wirtek koncernens aktiviteter. Den fulde årsrapport er tilgængelig på http://www.wirtek.com/Corporate/Investors/Financials/Annual-Reports.aspx d. 21. marts 2014 og vedlægges endvidere nærværende First North meddelelse.

Selskabets regnskab, som er revideret af BDO, er godkendt af bestyrelsen dags dato.

Væsentlige begivenheder og resultater for regnskabsåret

Wirtek har i 2013 fortsat de positive takter med markant omsætningsvækst og positiv bundlinje. Selskabets likviditetsberedskab udvikler sig også positivt. Ledelsen er tilfreds med udviklingen i selskabets drift og forventer fortsat profitabel vækst de kommende år.

Væsentlige økonomiske resultater for 2013:

  • Wirtek realiserede i 2013 en omsætning på 8.622 t.kr., svarende til en vækst på 31% i forhold til regnskabsåret 2012. Omsætningsvæksten ligger over de tidligere udmeldte forventninger på 20 – 30%. 
  • Resultat før skat for 2013 blev 580 t.kr., en mindre tilbagegang på 8% i forhold til regnskabsåret 2012 og under de tidligere udmeldte forventninger til 2013. Blandt andet styrkelse af ledelsesteamet i det rumænske udviklings- og testcenter i andet halvår har medført et øget omkostningsniveau. 
  • De samlede pengestrømme i 2013 er forbedret med 633 t.kr. i forhold til regnskabsåret 2012. På koncernniveau havde selskabet likvide midler på 1.262 t.kr. ultimo 2013. Med udsigt til fortsat positiv udvikling i selskabets pengestrømme i de kommende år vil ledelsen på den ordinære generalforsamling foreslå udbetaling af udbytte på 0,09 kr. pr. aktie med en pålydende værdi på 0,15 kr.
  • Selskabets egenkapital er steget fra 1.044 t.kr. ultimo 2012 til 1.591 t.kr. ultimo 2013.

Væsentlige aktiviteter og hændelser i 2013:

  • Wirtek har øget engagementet hos flere eksisterende kunder samt udvidet kundeporteføljen med et antal nye kunder i 2013.
  • Ledelsen har i 2013 igangsat en revidering af selskabets strategier. Den fremtidige strategi indebærer blandt andet, at Wirtek vil undersøge mulighederne for at iværksætte markedsføring- og salgsaktiviteter på nære markeder uden for Danmark.
  • For at forberede selskabet til fremtidig vækst er organisationen i det rumænske datterselskab i andet halvår af 2013 blevet styrket.
  • Wirtek har siden etablering af det rumænske datterselskab i 2006 opbygget stærke kompetencer i agil styring af IT-projekter med specielt fokus på Scrum. Selskabet har nået et modenhedsniveau hvor vi fremadrettet vil brande Wirtek som Scrum Center of Excellence for at signalere, at potentielle kunder trygt kan outsource deres udviklingsopgaver til os.

 

Hoved- og nøgletal

tkr. 2013 2012 2011 2010 2009
           
Hovedtal          
Nettoomsætning 8.622 6.587 4.232 5.427 8.865
Resultat af primær drift 401 496 -745 -1.713 -4.574
Resultat af finansielle poster -12 -80 -61 -6 147
Resultat før skat 580 631 -1.036 -1.369 -3.560
Årets resultat 580 781 -786 -1.369 -3.560
           
Anlægsaktiver 179 3.029 2.898 3.180 3.050
Omsætningsaktiver 2.513 1.555 949 414 1.459
Aktiver i alt 2.692 4.584 3.847 3.594 4.509
Selskabskapital 960 960 960 1.865 2.981
Egenkapital 1.591 1.044 363 273 924
Kortfristede gældsforpligtelser 1.101 3.540 3.184 3.321 3.585
           
Pengestrøm fra driften 336 570 -1.271 -1.178 -937
Pengestrøm til investering, netto -18 -19 24 2 19
Pengestrøm fra finansiering 315 -201 1.205 912 750
Pengestrøm i alt 633 350 -42 -2644 -168
           
Nøgletal          
Overskudsgrad (EBIT-margin) 4,7 7,5 -17,6 -31,6 -51,6
Afkastningsgrad (ROIC) 11,0 11,8 -20,0 -42,3 -66,7
Resultat efter skat pr. aktie (EPS), kr. 0,09 0,12 -0,12 -0,21 -0,56
Likviditetsgrad 228,2 43,9 29,8 12,5 40,7
Egenkapitalandel (soliditet) 59,1 22,8 9,4 7,6 20,5
Egenkapitalforrentning (ROE) 44,0 89,7 -325,8 -228,7 -128,2
           

 

Forventninger til fremtiden

Ledelsen ser en fortsat god efterspørgsel efter outsourcing-ydelser som også de kommende år kan bidrage med profitabel vækst. Wirtek udvider i 2014 markedsfokus til også at omfatte nære markeder uden for Danmark.

At åbne et nyt marked uden for Danmark kræver ressourcer og tager tid. Ledelsen budgetterer af forsigtighedshensyn, at denne fremadrettede investering først vil bidrage positivt til omsætningen fra 2015.

Omsætningen for 2014 forventes at ligge mellem 9,0 mio. og 10 mio. kr., en vækst på 4% - 16% i forhold til 2013. Med de planlagte vækstfremmende tiltag i 2014 forventer ledelsen at de årlige vækstrater vil være højere fra 2015.

Resultat før skat for 2014 forventes at ligge i intervallet 0,7 mio. kr. til 0,9 mio. kr., en vækst på 21% til 55% i forhold til 2013.

Likviditetsberedskabet i Wirtek forventes at blive yderligere styrket gennem driften i løbet af 2014.

De første måneder af 2014, der har vist positiv drift med resultater over budget, understøtter ledelsen i de udmeldte forventninger.

 

Selskabskapital

Selskabskapitalen omfatter pr. 31. december 2013 i alt 6.402.412 stk. aktier på hver nominelt 0,15 kr.

 

Selskabets aktiebesiddelser i selskabet

Selskabet har en beholdning af egne aktier på 39.380 styk.

 

Bestyrelsen og direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i Selskabet pr. 31/12 2013:

Michael Aaen, Adm. Direktør, 2.735.143 aktier.

Kent M. Sørensen, Bestyrelsesformand, 821.428 aktier.

Jens Uggerhøj, Bestyrelsesmedlem, 322.714 aktier.

 

Certified Advisors og dennes relevante medarbejderes samlede eller indirekte aktiebesiddelser i Selskabet per 31/12 2013:

Per Vestergaard, CDI Global, har 1.650 aktier i Selskabet.

 

Finanskalender

Ordinær generalforsamling: 28. april 2014

Halvårsmeddelelse: 21. august 2014

Årsrapport 2014: 20. marts 2015

 

Om Wirtek a/s

Wirtek er et konsulent- og udviklingshus med indgående kendskab til outsourcing af softwareudvikling og produkttest. Vores nearshore udviklings- og testcenter i Rumænien leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en win-win situation ved at skabe merværdi for vores kunder.

 

Yderligere information:

Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 21 25 90 01

 

Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf.: +45 25 29 75 75

Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com

 

Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, Tlf.: +45 21 76 43 17


Pièces jointes

Wirtek Aarsrapport 2013.pdf