Resultat efter skat 2.762 mio. kr. (1. halvår 2013: 955 mio. kr.)


 

  • Resultat efter skat forrenter primoegenkapitalen med 31,6% p.a. (1. halvår 2013: 12,2% p.a.)
  • Nedskrivninger på udlån mv. 994 mio. kr. (1. halvår 2013: 627 mio. kr.)
  • Udlån 344 mia. kr. (ultimo 2013: 131 mia. kr.)
    • Realkreditudlån 209 mia. kr. (ultimo 2013: 0 mia. kr.)
    • Bankudlån 116 mia. kr. (ultimo 2013: 111 mia. kr.)
  • Bankindlån 130 mia. kr. (ultimo 2013: 116 mia. kr.)
  • Kapitalprocent 16,4, heraf egentlig kernekapitalprocent 15,3 (ultimo 2013: 16,0 og 15,3)
  • Individuelt solvensbehov 10,4% (ultimo 2013: 9,8%)

  

 
I forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for 1. halvår 2014 udtaler ordførende direktør Anders Dam:
 
”Den altoverskyggende begivenhed i 1. halvår 2014 var sammenlægningen med BRFkredit, hvor Jyske Bank-koncernen med ét indtog en ny position på markedspladsen. Sammenlægningen er baseret på forventningen om vækst i forretningsomfang og omkostningssynergier. Såvel Jyske Bank som BRFkredit har i 1. halvår 2014 hver for sig og samlet set vundet markedsandele i et ellers vigende marked. Som annonceret i juni måned er processen med reduktion af omkostninger påbegyndt, og ved udgangen af 1. halvår kan det således konstateres, at sammenlægningen forløber planmæssigt.
 
Jyske Bank-koncernen meddelte 22. maj 2014 en forventning om et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. ved uændrede markedsrenter. Markedsrenterne har generelt være faldende i juni måned og det faldende renteniveau har påvirket resultatet negativt, hvilket er den væsentligste forklaring på, at resultatet lander på 2,8 mia. kr.
 
Dags dato er der ydet boliglån via Jyske Bank for ca. 16,7 mia. kr. siden introduktionen i december 2013. Der er tale om forretninger med relativ lav risiko, men også en lavere marginal end normale bankudlån. Jyske Bank-koncernen ser således fortsat et pres på netto renteindtægterne og den underliggende indtjening.
 
Nedskrivninger på udlån mv. er i 1. halvår 2014 påvirket af en ledelsesmæssig beslutning om at tilpasse metoderne for beregningerne af nedskrivningerne relateret til private kunder.  Denne beslutning samt nye engagementer med OIV markering og en forværring af visse nuværende nedskrivningsengagementer har medført nedskrivninger på udlån mv. i 1. halvår 2014 på 994 mio. kr.
 
Jyske Bank-koncernen har ved udgangen af 1. halvår 2014 en samlet korrektivkonto bestående af nedskrivninger på udlån mv. og værdireguleringer på overtagne aktiver på 8.456 mio. kr., svarende til 2,3% af de samlede udlån og garantier.
 
Ved udgangen af 1. halvår 2014 udgør kapitalprocenten 16,4 og den egentlige kernekapitalprocent 15,3 mod 16,0 og 15,3 ultimo 2013. Jyske Bank har fastlagt en langsigtet kapitalmålsætning om en kapitalprocent på 17,5 og en egentlig kernekapitalprocent på 14,0”, slutter Anders Dam.

 


Pièces jointes

JyskeBank_H12014_DK.pdf
GlobeNewswire