Halvårsrapport 2014


Ishøj, Danmark, 2014-08-28 13:16 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen 28. august 2014

Fondsbørsmeddelelse nr. 04-14

Halvårsrapport 2014

Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for 2. kvartal 2014. Delårsrapporten er urevideret og har følgende hovedpunkter:

 

Moderselskab

  • Moderselskabet for Deltaq koncernen har i 2. kvartal 2014 realiseret et underskud før skat på 1,5 mio. kr. Moderselskabets administrationsomkostninger er reduceret med 31 % i forhold til samme periode sidste år.
  • Der er ikke foretaget værdireguleringer af porteføljeselskaberne i 2. kvartal 2014
  • Moderselskabets indre værdi udgør 49,4 kr. pr. aktie pr. 30. juni 2014

 

Udvikling i porteføljeselskaberne

  • Combilent Gruppen øgede både omsætning og indtjening i 2. kvartal 2014 sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen steg med 60 % til 27,3 mio. kr., og driftsoverskuddet (EBITDA) steg 107 % til 6,2 mio. kr. i 2. kvartal 2014. Resultatet var bedre end forventet. Overordnet følger Combilent de lagte planer for selskabet.
  • Bollerup Jensen realiserede fald i både omsætning og indtjening i 2. kvartal 2014 sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen er faldet 31 % til 7,2 mio. kr., og driftsoverskuddet (EBITDA) faldet 73 % til 0,7 mio. kr. i 2. kvartal 2014. Resultatet var lavere end forventet. Udviklingen i Selskabet følges tæt i den kommende periode.
  • Jeka Group realiserede en omsætning i 2. kvartal 2014 på samme niveau som i samme periode sidste år. Jeka Group realiserede et driftsunderskud (EBITDA) på 0,1 mio. kr. mod et overskud på 4,0 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatet var som forventet og skyldes bl.a. investering i en ny fabrik. Overordnet følger Jeka Group de lagte planer for selskabet.
  • Porteføljeselskabernes samlede omsætning i 2. kvartal 2014 udgjorde 94,5 mio. kr. mod 87,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Dette svarer til en stigning på 8 %. År til dato udgør omsætningen 192,5 mio. kr., hvilket er 9 % højere end i samme periode sidste år.
  • Porteføljeselskabernes samlede driftsresultat fratrukket nettoomkostningerne før renter og afskrivninger i moder- og holdingselskaberne udgjorde 5,4 mio. kr. mio. kr. i 2. kvartal 2014 mod 7,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Dette svarer til et fald på 26 %. År til dato udgør driftsresultatet 15,0 mio. kr., hvilket er 23 % højere end i samme periode sidste år.

 

Forventninger

  • Som tidligere oplyst skal Deltaq som investeringsselskab, i henhold til den nye IFRS 10 regnskabsstandard, ikke længere aflægge koncernregnskab fra og med 2014, men alene aflægge regnskab for moderselskabet med fokus på værdiudviklingen i de enkelte porteføljeselskaber.
  • Deltaq forventer, at den samlede værdi af porteføljeselskaberne vil udvikle sig moderat positivt i 2014

 

Yderligere oplysninger:

Dennis Willer, adm. direktør, Deltaq a/s

Mobil (+45) 27 57 04 04, e-mail dew@deltaq.dk

René Spogárd, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Mobil (+45) 40 50 60 71, e-mail spogard@deltaq.dk

 


 


Pièces jointes

Deltaq - Fondsbørsmeddelelse nr  04-14.pdf