CORRECTION: Ordinær indfrielse af HMN EURRUB 2014 (DK0030300751)


København, 2014-09-24 13:21 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Som arrangør skal Nordea Bank Danmark A/S på vegne af HMN Naturgas I/S som Udsteder meddele, at ordinær indfrielse af HMN EURRUB 2014 (DK0030300751) sker den 25. september 2014.

Indfrielseskursen er afhængig af udviklingen i russiske rubler (RUB) opgjort i forhold til euro (EUR) (benævnt EURRUB eller Underliggende Valutapar) samt en Deltagelsesgrad.

Beregningsagenten (Nordea Bank Danmark A/S) har opgjort Indfrielseskursen til kurs 100.

Deltagelsesgraden for obligationen er den 12. juni 2012 blevet fastsat til 87,00 pct.

Indfrielseskursen er kurs 100 + Indekstillæg.

Indfrielseskursen afrundes nedad på tredje decimal til to decimaler.

Indekstillægget er det største af følgende:

  • 0 pct. og
  • 100 × Værdiudvikling × Deltagelsesgrad

 

hvor Værdiudvikling i det Underliggende Valutapar er beregnet som:

 (Startkurs-Slutkurs)/Startkurs

   

Underliggende Valutapar Vægt Startkurs Slutkurs Værdiudvikling
EURRUB 1 40,9368 49,3255 -20,49

  

Da Værdiudviklingen er negativ bliver Indekstillægget 0 pct. og obligationen indfries til kurs 100.

Tilbagebetaling sker gennem obligationsejernes kontoførende institut via VP SECURITIES A/S med valør den 25. september 2014.

Der henvises i øvrigt til informationsmaterialet, der blev offentliggjort den 16. maj 2012.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Peter Kijne, Nordea Markets, telefon 33 33 53 39.

 

 

 


Pièces jointes

Pressemeddelelse HMN EURRUB 2014-Indfrielse.pdf