Offentliggørelse af storaktionærmeddelelse


BoConcept Holding A/S har den 21. oktober 2014 modtaget meddelelse om, at Viggo Mølholm har øget sin indirekte beholdning af aktier i BoConcept Holding A/S.

Forøgelsen i den indirekte beholdning af aktier i BoConcept Holding A/S er sket ved, at de af Viggo Mølholm nystiftede selskaber BoCon VM I ApS og BoCon VM II ApS har erhvervet henholdsvis 22,1% af anparterne i BoConcept Invest ApS fra BoCon MÆ ApS (et selskab ejet af Mogens Ærthøj) og 55,8% af anparterne i BoConcept Invest ApS fra BoCon Holding ApS (et selskab ejet ligeligt mellem Mogens Ærthøj og Viggo Mølholm). Viggo Mølholm ejer hermed indirekte 100% af BoConcept Invest ApS.

Viggo Mølholm ejer herefter indirekte via BoConcept Invest ApS 240.000 A-aktier og 272.960 B-aktier, svarende til 17,92% af aktiekapitalen og 53,22% af stemmerettighederne. Viggo Mølholm ejer herudover som hidtil direkte 100.712 B-aktier, svarende til 3,52% af aktiekapitalen og 2,01% af stemmerettighederne.

Det betyder, at Viggo Mølholm nu direkte og indirekte ejer 21,44% af aktiekapitalen og 55,23% af stemmerettighederne i BoConcept Holding A/S.

Det betyder også, at Mogens Ærthøj ikke mere hverken direkte eller indirekte er at betragte som storaktionær i BoConcept Holding A/S.

  

Herning, den 21. oktober 2014

         Eventuelle spørgsmål vedr. denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformanden Viggo Mølholm på tlf. 7013 1366.


Pièces jointes

fo211014_13_dk.pdf