0 % Kommunalbanken RåvareMIX 2014 – Ordinær indfrielse
Kommunalbanken udstedte d. 25. juni 2010 obligationer relateret til en underliggende råvarekurv sammensat af 7 forskellige råvarer og et fragtrateindeks. Obligationerne er benævnt ”0 % Kommunalbanken RåvareMIX 2014” (DK0030240593).
Obligationerne indfries den 15. december 2014, og Garanti Invest A/S har som beregningsagent beregnet både Afkastsbetalingen og Indfrielseskursen. Den underliggende råvarekurv har i den seneste periode udviklet sig negativt. Det betyder, at Afkastsbetalingen er blevet fastsat til 0,00. Obligationerne bliver i overensstemmelse med Final Terms indfriet til kurs 100,00.
Når de tidligere Afkastsbetalinger tages i betragtning har Obligationerne givet et positivt afkast på ca. 1,33 % p.a. (beregnet som IRR).
Der henvises i øvrigt til Final Terms dateret 20. april 2010.
For eventuelle spørgsmål, kontakt venligst vicedirektør Thomas Valentiner på tlf. 38 41 42 50.
Med venlig hilsen
Garanti Invest A/S
Arrangør