Meddelelse nr. 2014-09 |
Erik Olesens Ejendomsselskab A/S, der hidtil har ejet 77,16 % af aktierne i Jensen & Møller Invest A/S, har meddelt, at Erik Olesens Ejendomsselskab A/S og 2 andre aktionærer i Jensen & Møller Invest A/S i dag har indskudt deres aktiebesiddelser i holdingselskabet Jensen & Møller Holding A/S under stiftelse.
Jensen & Møller Holding A/S under stiftelse ejer herefter 91,48 % af aktierne ekskl. egne aktier i Jensen & Møller Invest A/S.
Jensen & Møller Holding A/S under stiftelse har på dette grundlag meddelt, at dette selskab snarest muligt i januar 2015 vil fremsætte påkrav om tvangsindløsning af de resterende aktier i Jensen & Møller Invest A/S til kurs 5.600 i henhold til reglerne i selskabslovens § 70 og fremsætte anmodning om, at selskabet bliver afnoteret.
Det er oplyst, at tvangsindløsningskursen på 5.600 er fastsat med udgangspunkt i den børskurs, der har været noteret i 3 måneders perioden fra 1.september 2014 til 1. december 2014, og at der samtidig er taget hensyn til, at kurs 5.600 indebærer en præmie på 17,2 % i forhold til kurs 4.777, som er bogført indre værdi af Jensen & Møller Invest A/S i henhold til kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal 2014.
Med venlig hilsen
Jensen & Møller Invest A/S