Udbuddet af Danske Bank A/S aktier til aktionærer: Afslutning på udbudsperiode, fastsættelse af udbudspris og forventet ekstraordinært udbytte


 

SELSKABSMEDDELELSE

 

 

 

A.P. Møller - Mærsk A/S – Udbuddet af Danske Bank A/S aktier til aktionærer: Afslutning på udbudsperiode, fastsættelse af udbudspris og forventet ekstraordinært udbytte

 

 

Der henvises til A.P. Møller - Mærsk A/S’ (”APMM”) selskabsmeddelelse af 19. marts 2015 og prospekt offentliggjort samme dato.

 

Udbudsperioden for APMMs udbud af sin totale ejerandel i Danske Bank A/S (”Danske Bank”) (svarende til 202.209.171 aktier) (”Udbuddet”) udløb i går den 26. marts 2015, kl. 20.00.

 

Af de 202.209.171 Danske Bank aktier udbudt, er der afgivet ordrer på 92%. A.P. Møller Holding A/S, som havde givet tilsagn om at ordre 151.293.000 Danske Bank aktier og tilkendegivet en hensigt om at ordre op til yderligere 20.421.796 Danske Bank aktier, har ordret i alt 171.714.796 aktier.

 

Udbudsprisen, som er blevet beregnet på baggrund af gennemsnitskursen (Volume Weighted Average Price – VWAP) for Danske Bank aktier handlet på Nasdaq Copenhagen i perioden 20. marts 2015 til torsdag den 26. marts 2015 (begge dage inklusive), er DKK 177,27 pr. Danske Bank aktie.

 

Endelig gennemførelse af Udbuddet er betinget af bemyndigelse fra APMMs generalforsamling, at APMMs bestyrelse vedtager udlodningen af et ekstraordinært udbytte senest tre dage før afregning og at Udbuddet ikke trækkes tilbage af APMM. Det ekstraordinære udbytte forventes at beløbe sig til DKK 1.671 pr. APMM aktie à nominelt DKK 1.000.

 

Såfremt der gives bemyndigelse til ekstraordinært udbytte og dette vedtages den 30. marts 2015, vil udbyttet blive betalt tirsdag den 7. april 2015 sammen med det ordinære udbytte, som besluttes på den ordinære generalforsamling. Afregning af Danske Bank ordrer forventes at ske onsdag den 8. april 2015 betinget af Udbuddets gennemførelse.

 

København, den 27. marts 2015

 

 

Kontaktpersoner:

 

Head of Investor Relations, Henrik Lund, tlf. +45 3363 3106

 

Head of Media Relations, Louise Münter, tlf. +45 3363 1912

 

  

 

 

 

 

 

Side 1 af 1

 


Pièces jointes

Selskabsmeddelelse - Udlodning af ekstraordinært udbytte og afslutning på udbud af Danske Bank aktier.pdf