Greve, 2015-04-09 21:56 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 4/2015
Nicolai Plads 6 Fondskode DK 0010283597
1007 København K CVR nr. 15313714
Den 09. april 2015
ANDERSEN & MARTINI A/S
indkalder herved til ordinær generalforsamling i selskabets afdeling på
Agenavej 15, 2670 Greve
torsdag den 30. april 2015 kl. 12.00 DAGSORDEN (Med fuldstændige forslag):
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning
- Beslutning om:
a) Godkendelse af årsrapporten.
b) Bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
Bestyrelsen foreslår, at årets resultat på -12.498 t.kr. overføres til egenkapitalen.
c) Godkendelse af bestyrelsens honorar for 2015
Bestyrelsen foreslår, at det samlede honorar for bestyrelsen i regnskabsåret 2015 udgør t.kr. 650.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår genvalg af direktør Henning Hürdum, advokat Erik Justesen, direktør Jens Erik Christensen, direktør Mads Kjær og direktør Kirsten Ægidius. For oplysninger om ledelseshverv for kandidater til genvalg henvises til selskabets hjemmeside
http://www.am.dk/investor/bestyrelse
5. Valg af revision
Bestyrelsen foreslår genvalg af PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
6. Forslag fra bestyrelsen om:
a) Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at lade selskabet løbende erhverve egne aktier i et omfang således, at den pålydende værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier ikke på noget tidspunkt overstiger 25 % af selskabets aktiekapital. Købsprisen må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på Nasdaq OMX Copenhagen A/S.
- Bemyndigelse til dirigenten
Bestyrelsen foreslår, at dirigenten bemyndiges til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.
8. Eventuelt
Majoritetskrav
Vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 2, 3, 4, 5, 6 litra a og 7 stillede forslag kræver, at forslagene vedtages med simpelt flertal, jf. vedtægternes § 16, stk. 1 og selskabslovens § 105.
Aktionæroplysninger
Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet 23.830.000 kr., hvoraf 3.584.000 kr. er A-aktier og 20.246.000 kr. er B-aktier. Aktiekapitalen er opdelt i aktier à 10 kr. eller multipla heraf. Ethvert aktiebeløb på 10 kr. af A-aktiekapitalen giver 10 stemmer, og ethvert aktiebeløb på 10 kr. af B-aktiekapitalen giver 1 stemme.
Registreringsdato
Deltagelse i og stemmeret på generalforsamlingen tilkommer alene aktionærer, som er registreret som aktionær en uge før generalforsamlingens afholdelse, dvs. 23. april 2015 kl. 23.59. Stemmeret for aktionærer, der har erhvervet deres aktier ved overdragelse, er betinget af, at de pågældende senest den 23. april 2015 kl. 23.59, er blevet noteret i selskabets ejerbog eller har anmeldt og dokumenteret deres erhvervelse til selskabet.
Adgang til generalforsamlingen
Adgangskort kan rekvireres fra den 09.april 2015 til og med den 22. april 2015 kl. 23.59. på GF@am.dk .
Fuldmagt
En aktionær kan møde og stemme ved at give fuldmagt enten til bestyrelsen eller til tredjemand. Fuldmægtigen skal senest den 22. april 2015 kl. 23.59 have bestilt adgangskort på GF@am.dk.
Fuldmægtigen skal på forlangende fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt udstedt ikke tidligere end et år før generalforsamlingen.
Afgivelse af fuldmagt kan ske ved returnering af vedlagte fuldmagtsblanket til Andersen & Martini A/S, Agenavej 15, 2670 Greve, mrk. Generalforsamling 2015, pr. fax til 36 93 10 01 eller pr. e-mail til mailto:GF@am.dk
.
Fuldmagter skal være Andersen & Martini A/S i hænde senest 22. april 2015 kl. 23.59.
Brevstemme
Aktionærer kan stemme skriftligt ved brev. Afstemning ved brev kan ske ved at udfylde brevstemmeblanket. Brevstemme skal være selskabet i hænde senest den 29. april 2015 kl. 23.59. For aktionærer, der ikke er navnenoterede, skal brevstemme vedlægges en udskrift af aktiebeholdningen fra VP Securities A/S.
Brevstemme kan desuden afgives via e-mail til GF@am.dk
Dokumenter
Indkaldelsen, en oversigt over det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den senest reviderede årsrapport og dagsorden med de fuldstændige forslag samt de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt eller pr. brev, vil blive sendt til enhver noteret aktionær, der har fremsat anmodning herom og vil samtidigt være tilgængelig fra den 09. april 2015 på selskabets hjemmeside
www.am.dk under fanebladet investor/generalforsamling.
Spørgsmål
På generalforsamlingen vil aktionærernes spørgsmål til bestyrelse og direktion blive besvaret.
Aktionærerne kan også stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse vedrørende dagsordenen eller de oven for nævnte dokumenter. Spørgsmål skal sendes til Andersen & Martini A/S, Agenavej 15, 2670 Greve, mrk. Generalforsamling 2015, pr. fax til 36 93 10 01 eller pr. e-mail til mailto:GF@am.dk.
Greve, den 09. april 2015
Bestyrelsen