Ordinær generalforsamling i TK Development A/S den 28. april 2015

Selskabsmeddelelse nr. 8/2015


Aalborg, Danmark, 2015-04-28 16:29 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i TK Development A/S. 

Punkterne 1 - 3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for 2014/15.

Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til at erhverve egne kapitalandele for op til 10 % af selskabskapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs +/- 10 % og for en periode på 5 år, blev vedtaget, jf. dagsordenens punkt 4.1.1.

Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til at forhøje selskabskapitalen ad en eller flere gange med et beløb på op til kr. 9.815.333,00 gældende frem til og med den 28. april 2020, blev vedtaget, jf. dagsordenens punkt 4.1.2.

I henhold til dagordenens punkt 5 blev det vedtaget at bestyrelsen fortsat skal bestå af seks medlemmer. Niels Roth, Peter Thorsen, Arne Gerlyng-Hansen, Morten E. Astrup og Kim Mikkelsen blev genvalgt. Per Søndergaard Pedersen ønskede ikke genvalg. Henrik Heideby blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsens forslag om valg af én revisor blev vedtaget. Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev valgt som selskabets revisor, jf. dagsordenens punkt 6.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde hvor Niels Roth blev genvalgt som formand, og Peter Thorsen genvalgt som næstformand for bestyrelsen.

TK Development A/S

Niels Roth

Bestyrelsesformand

 

Kontaktdetaljer:

TK Development A/S

Adm. direktør Frede Clausen

Tel. +45 8896 1010

 


Pièces jointes

Nr_8_Forlob_generalforsamling.pdf
GlobeNewswire