Som nævnt i selskabsmeddelelse nr. 10 af 12. maj 2015 søger TORM at implementere en transaktion, der vil restrukturere Selskabets gæld og kapitalstruktur i overensstemmelse med de kommercielle vilkår, der er fastsat i Restruktureringsaftalen af 27. marts 2015, primært gennem en tvangsakkord under engelsk ret (et såkaldt Scheme of Arrangement) (”Restruktureringen”). En høring fandt sted i dag ved High Court i London, hvor TORM fremlagde vilkårene for Restruktureringen og fik rettens godkendelse til at indkalde til kreditormøder med henblik på at få godkendt Restruktureringen. Denne selskabsmeddelelse giver et resumé af hovedvilkårene i Restruktureringen. Kommercielt rationale for Restruktureringsaftalen Restruktureringen vil rekapitalisere TORMs balance og hermed reducere Selskabets eksisterende gæld fra ca. USD 1,4 mia. til et forventet niveau på mellem USD 570-784 mio. med en øvre grænse svarende til 65% af værdien af de pantsikrede skibe. Sammenlægningen med en flåde på 25 skibe på vandet og seks nybygninger i produkttankssegmentet, ejet af visse fonde under Oaktree Capital Managements (Oaktree) administration, vil skabe ét af de største produkttankskibsrederier i verden med:
Sammenlægningen med Oaktree reflekterer værdien af henholdsvis TORMs og Oaktree’s indskudte nettoaktiver. Med det formål at fastsætte de relative værdier, til hvilke Oaktrees og TORMs aktiver vil blive sammenlagt, blev henholdsvis TORMs og Oaktrees skibe værdiansat af tre uafhængige skibsmæglere på armslængde- og markedsvilkår pr. 27. marts 2015. Herudover blev TORMs og Oaktrees øvrige aktiver og passiver værdiansat uafhængigt i overensstemmelse med en aftalt metode. Som en del af Restruktureringen vil en gruppe af långivere også stille en ny arbejdskapitalfacilitet på USD 75 mio. til rådighed for TORM.
Som modydelse for denne gældsnedskrivning vil långiverne modtage tegningsrettigheder (warrants) svarende til 7,5% af TORMs aktiekapital ved gennemførelsen af Restruktureringen. Tegningsrettighederne vil have en indløsningskurs på 110% af den teoretiske aktiekurs for TORM ved gennemførelsen af Restruktureringen.
Den gæld, der resterer efter den valgfrie konvertering, vil forblive udstående på de vilkår, der er aftalt for en ny lånefacilitet. Den nye lånefacilitet vil have førsteprioritets sikkerhed i TORMs eksisterende skibe og i visse af de ubehæftede skibe, som Oaktree indskyder (se nedenfor). Denne gæld vil forfalde seks år efter gennemførelsen af Restruktureringen.
Til gengæld for disse indskud vil TORM udstede aktier i TORM til Oaktree, således at Oaktree har den samme andel af de udestående aktier i TORM, som de indskudte aktiver udgør af den samlede værdi af TORMs nettoaktiver (justeret for tilbageværende investeringer i nybygningerne).
TORM vil afholde en ekstraordinær generalforsamling inden Restruktureringens gennemførelse med henblik på at opnå den nødvendige godkendelse fra aktionærerne af de nye corporate governance vilkår.
|
||
|
||
Kontakt TORM A/S Flemming Ipsen, Formand, tlf. +45 3971 9200 Jacob Meldgaard, CEO, tlf.: +45 3917 9200 Mads Peter Zacho, CFO, tlf.: +45 3917 9200 Christian Søgaard-Christensen, IR, tlf.: +45 3076 1288 |
Tuborg Havnevej 18 DK-2900 Hellerup, Danmark Tlf.: +45 3917 9200 / Fax: +45 3917 9393 www.torm.com |
|
Om TORM TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice.TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen (symbol: TORM). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com. |
||
Safe Harbor fremadrettede udsagn Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Selskabet ønsker at benytte safe harbor-bestemmelserne i the Private Securities Litigation Reform Act of 1995 og afgiver dette forbehold i overensstemmelse med denne safe harbour-lovgivning. Ord og vendinger som "mener", "er af den opfattelse", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver, at der er tale om fremadrettede udsagn. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol. Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyrerater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ”ton-mil” på olie fragtet med olie tankers, effekten af OPEC's produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger. De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det omfang, det er krævet ved lov. |