Ledelsesændring

Selskabsmeddelelse nr. 10/2015


Fjerritslev, 2015-07-23 10:37 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Efter gensidig overenskomst fratræder Anders H. Jørgensen sin stilling som adm. direktør i Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S d. 1. oktober 2015 for at tiltræde en stilling som teknisk direktør hos en ikke-konkurrerende virksomhed udenfor Migatronic koncernen.

Anders H. Jørgensen vil fortsat bestride hvervet som adm. direktør indtil udgangen af september 2015.

Anders H. Jørgensen har været ansat i Migatronic siden 2005, først som udviklingsingeniør, dernæst som udviklingschef og siden efteråret 2012 som adm. direktør. Efter 10 års karriere hos Migatronic ønsker Anders H. Jørgensen at anvende sin ledelseserfaring inden for et nyt forretningsområde.

Bestyrelsen har igangsat processen med at finde en ny adm. direktør, der sammen med økonomidirektør Niels Jørn Jakobsen og kommunikations-/HR-direktør Martha Holme vil udgøre den fremtidige direktion.

I den aktuelle konkurrencesituation er det bestyrelsens vurdering, at Migatronic har behov for stærkere kompetencer inden for forretningsudvikling og afsætning. Disse kompetencer vil være i fokus ved rekruttering af en ny adm. direktør.


Med venlig hilsen
Svejsemaskinefabrikken
MIGATRONIC A/S

Peter Roed
Bestyrelsesformand


Pièces jointes

Med nr 10-15 Ledelsesændring.pdf