Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2015-10-30 08:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse nr. 20/2015
30. oktober 2015
Sidste fase af afviklingen igangsat
Auriga har i 3. kvartal 2015 forberedt afviklingen af de sidste aktiviteter og forventer en endelig afslutning i løbet af 1. kvartal 2016. De resterende midler relateret til B-aktiekapitalen vil blive udloddet via et aktietilbagekøbsprogram i løbet af 4. kvartal 2015. Der forventes en købspris på 2,60 kr. pr. B-aktie, hvilket er højere end det tidligere skøn på 2-2,5 kr. pr. aktie.
Hovedpunkter i 3. kvartal 2015
- Aktiviteterne i 3. kvartal 2015 har primært været relateret til forberedelserne af den endelige udlodning af de resterende midler i Auriga.
-
I 3. kvartal 2015 blev nettoresultatet et tab på 5 mio. kr. Resultatet af primær drift (EBIT) er opgjort til -5 mio. kr. på grund af ekstraordinære administrationsomkostninger på ca. 3 mio. kr. relateret til afviklingen.
- Den 30. september 2015 bestod de resterende midler i Auriga af en egenkapital på 74 mio. kr. Aktiverne var sammensat af 77 mio. kr. i likvide midler og 1 mio. kr. i andre tilgodehavender, og forpligtelserne udgjorde 4 mio. kr., hvorved balancen i alt kunne opgøres til 78 mio. kr.
Resterende aktiviteter 2015-2016
- I dag offentliggøres planerne for et tilbagekøbsprogram, der skal afvikles i slutningen af 4. kvartal 2015.
- I dag offentliggøres indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling den 23. november 2015 i Aarhus.
- Iværksættelse af tilbagekøbsprogrammet og den efterfølgende afnotering er betinget af aktionærernes godkendelse på den ekstraordinære generalforsamling.
- Den forventede købspris i aktietilbagekøbsprogrammet på 2,60 kr. pr. aktie repræsenterer en opjustering i forhold til forventningerne efter Q2 2015 på 2-2,5 kr. pr. aktie. Kursfastsættelsen er baseret på selskabets indre værdi ved udgangen af september 2015 med fradrag af forventede driftsudgifter og afviklingsomkostninger på 8 mio. kr., hvorefter de resterende midler forventes at være 66 mio. kr., som skal fordeles på 25,5 millioner aktier.
- Afviklingen af Aurigas resterende aktiviteter forventes at være afsluttet i 1. kvartal 2016.
Forventet tidsplan
30. oktober 2015 |
Plan for tilbagekøb af B-aktier og mulig afnotering af Auriga Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling |
23. november 2015 | Ekstraordinær generalforsamling i Aarhus med henblik på godkendelse af bemyndigelse til at købe aktier tilbage og afnotering |
24. november – 15. december 2015 | Tilbagekøbsprogram |
1. kvartal 2016 |
Årsrapport 2015 og ordinær generalforsamling Afnotering og afvikling af aktiviteterne |
Den forventede tidsplan skal betragtes som en indikation af faserne i den indledte proces.
Iværksættelse af tilbagekøbsprogrammet er betinget af den ekstraordinære generalforsamlings godkendelse.
Yderligere information:
Jens Due Olsen
Bestyrelsesformand
40 82 88 04
Lene Faurskov
Manager, Investor Relations
41 64 05 04
investor@auriga.dk
Delårsrapporten er udarbejdet og offentliggjort på engelsk. I tvivlstilfælde er ordlyden i den engelske version gældende.
Et uddrag på dansk fra delårsrapporten for 3. kvartal 2015 er tilgængelig på hjemmesiden www.auriga.dk > Regnskaber.