SELSKABSMEDDELELSE NR. 03-2016

Årsregnskabsmeddelelse, Scandinavian Brake Systems A/S


Svendborg, 2016-03-29 16:06 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

                                                                                                                                                                           Svendborg, den 29. marts 2016         

 

SELSKABSMEDDELELSE NR. 03-2016                          

 

 Årsregnskabsmeddelelse, Scandinavian Brake Systems (resumé)

 

Bestyrelsen indstiller årsrapporten for 2015 til godkendelse på selskabets generalforsamling tirsdag den 26. april 2016 kl. 14.00 på selskabets kontor i Svendborg.

 

Udvikling og resultat

Koncernens omsætning blev på DKK 784 mio. mod DKK 786 mio. proforma i 2014 (DKK 1.014 mio. inklusiv den pr. 1. november 2014 frasolgte bremsecaliperfabrik).

 

Omsætningen fordeler sig således på koncernens divisioner:

  • SBS Automotive: Omsætning på niveau med 2014 - DKK 650 mio. mod DKK 659 mio. proforma, i 2014.
  • SBS Friction: Omsætning på DKK 117 mio. mod DKK 116 mio. i 2014.
  • Notox: Omsætningen på DKK 17 mio. mod DKK 11 mio. i  2014.

SBS Automotive realiserer trods meget svingende markedsbetingelser i 2015 kun en mindre nedgang på 2% i omsætningen og en fremgang på 25% på EBITDA.

 

SBS Friction realiserer såvel omsætning og EBITDA lidt over sidste års niveau, som også var rekord.

 

Resultatet i koncernens kerneforrretning i Automotive og Friction betegnes derfor som tilfredsstillende.

 

Koncernens driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA recurring) blev på DKK 54 mio. mod proforma DKK 46 mio. i 2014. EBITDA recurring udgøres af den fortsættende SBS-forretning, dvs. justeret for frasalget af bremsecaliperfabrikken i 2014 (avancen og driften i 2014), nedskrivninger i forbindelse med nedlukning af Notox, EBITDA i Notox og øvrige engangsomkostninger (særlige poster).

 

Resultat før skat udgjorde justeret for særlige poster i 2015 DKK 17 mio. mod proforma DKK 7 mio. i 2014.

 

Notox-aktiviteten er besluttet lukket, og aktiviteten er i 2016 (begivenhed efter statusdagen) sat helt eller delvist til salg med henblik på at realisere Notox samlet eller ved salg af enkeltaktiver. Der er i den forbindelse foretaget nedskrivninger på samlet DKK 160 mio. i 2015.

 

Resultat før skat inkl. særlige poster er negativt påvirket af den store nedskrivning i Notox. Den fortsatte drift i SBS Automotive og SBS Friction har vist god fremgang.

 

Efter nedskrivning af Notox-aktiviteten udgør egenkapitalen pr. 31. december 2015 DKK -197 mio. mod DKK -26 mio. på samme dato i 2014. Moderselskabets egenkapital udgør DKK -52,4 mio. Ledelsen forventer, at koncernens og moderselskabets drift og  indtjening, i henhold til koncernens strategiplan frem til udgangen af 2019, vil bidrage til en gradvis styrkelse af kapitalgrundlaget og selskabskapitalen i moderselskabet forventes reetableret via udbytter fra dattervirksomhederne i perioden. Det er bestyrelsens hensigt snarest at undersøge og vurdere mulighederne for en yderligere styrkelse af kapitalgrundlaget i koncernen og moderselskabet via investorer/finansieringskilder.

 

Forventninger til 2016

Koncernen forventer for 2016 en omsætning på niveau DKK 770-800 mio. og EBITDA recurring på DKK 55-62 mio. Nedlukning af Notox har ingen effekt på EBITDA recurring.

 

 

 

Likviditet og finansiering

Efter flere år med reduktion i den samlede rentebærende gæld udgjorde denne ultimo 2015 DKK 484 mio. mod DKK 441 mio. ultimo 2014.

 

SBS har i efteråret 2015, jf. selskabsmeddelelse nr. 12, igangsat overflytning af pakkeoperation fra Holstebro til Polen. Varelager/nettoarbejdskapitalen er som følge af bl.a. dobbelte lagre i overgangsperioden øget, hvilket midlertidigt har øget den rentebærende gæld.

 

Koncernen indgik i december 2015 en aftale med koncernens pengeinstitutter om forlængelse af den eksisterende finansieringsaftale, således at den dækker det forventede finansieringsbehov frem til 30. april 2017. Ledelsen vil medio 2016 tage en drøftelse med koncernens pengeinstitutter med henblik på indgåelse af en ny og længerevarende finansieringsaftale, som giver koncernen det nødvendige finansielle fundament til gennemførelse af aktiviteter og drift i de kommende år. Ledelsen forventer med baggrund i den løbende dialog, at koncernens pengeinstitutter vil være positivt indstillet over for indgåelse af en ny og længerevarende finansieringsaftale.

 

 

Dette resumé er et uddrag af Scandinavian Brake Systems årsrapport 2015 og kan ikke erstatte denne.

 

 

Scandinavian Brake Systems A/S

Mads Bonde

Adm. direktør

 

 

Bilag: Årsrapport 2015

 

 

 

For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Mads Bonde, tlf. 63 21 15 15., mail: mb@sbs.dk               

 

 

 

 


Pièces jointes

03-2016 årsregnskabsmeddelelse 2015.pdf SBS årsrapport 2015.pdf