SELSKABSMEDDELELSE NR. 222


Copenhagen Network A/S

 

Adresse:       

Copenhagen Network A/S                      

c/o Beierholm A/S                                   

Gribskovvej 2

2100 København Ø                                 

Danmark                                         

 

 

 

 

SELSKABSMEDDELELSE NR. 222

20. april 2016

 

Offentliggørelse af gennemførelse og foreløbigt resultat af købstilbuddet

 

Hermed offentliggøres meddelelse fra Tilbudsgiver.

 

Den 29. februar 2016 afgav Dansk OTC A/S (”Tilbudsgiver”) et anbefalet, frivilligt, betinget købstilbud til aktionærerne i Copenhagen Network A/S i henhold til et tilbudsdokument af samme dato. Den 1. april 2016 fremsatte Dansk OTC A/S Tillæg til Tilbudsdokument af 29. februar 2016 vedrørende anbefalet, frivilligt, betinget købstilbud til aktionærerne i Copenhagen Network A/S. Tilbudsperioden udløb den 19. april 2016 kl. 16 (dansk tid).

 

Ifølge den foreløbige optælling havde Tilbudsgiver ved tilbudsperiodens udløb den 19. april 2016 kl. 16 modtaget accepter for samlet 27.579.554 stk. aktier, svarende til 75,17 % af aktierne og stemmerne i Copenhagen Network A/S.

 

Købstilbuddet vil blive gennemført med forventet afvikling 25. april 2016. Den i købstilbuddet anførte bankgaranti stilles af Nordea samtidig med afvikling af købstilbuddet, som anført i tilbudsdokumentet.

 

I tillæg til ovenstående meddelelse fra Tilbudsgiver, kan bestyrelsen oplyse, at de ikke har modtaget kopi af ovennævnte bankgaranti, eller udkast hertil, men forventer, at blive forelagt bankgarantien snarest.

 

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Jens Kristian Jepsen, hvis kontaktdata fremgår nederst på siden.

 

 

Yderligere oplysninger:

 

Bestyrelsesformand Jens Kristian Jepsen

Copenhagen Network A/S

Telefon +45 23 42 13 78

E-mail: jenskristianjepsen@live.dk

Se også: www.copenhagennetwork.dk

CVR nr.: 26-68-56-21