Den 24. august 2016 kl. 11.00 afholdt Flügger den årlige, ordinære generalforsamling på selskabets adresse. 63 aktionærer havde løst adgangskort. Der var repræsenteret 93,37 % af stemmerne og 81,13 % af aktiekapitalen inkl. afgivne fuldmagter og brevstemmer.
Bestyrelsesformanden meddelte i henhold til vedtægternes § 10, at man havde udpeget intern advokat, Torben Schwaner Dehlholm, til dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne og lovgivningen.
Dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægternes § 11, og følgende blev foretaget:
ad 1. |
Bestyrelsesformand Carl Trock gennemgik årets resultat, hvorefter adm. direktør Jimmi Mortensen orienterede om selskabets forventninger til næste år. Årsrapporten kan ses på selskabets hjemmeside. |
ad 2. |
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten. |
ad 3. |
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til et udbytte på 15 kr. pr. 20 kr. aktie. |
ad 4.1. |
Den foreslåede vedtægtsændring af § 15, 1. led blev godkendt, hvorefter højst mulige antal direktionsmedlemmer er ændret fra 3 til 4. |
ad 4.2 |
Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende noteringskurs, med afvigelse på op til 10 %, således at beholdningen af egne aktier i alt udgør op til 10 % af aktiekapitalen. |
ad 5. |
Til bestyrelsen blev genvalgt: Carl F.S. Trock – formand for bestyrelsen Sune Schnack – næstformand for bestyrelsen Michael Mortensen Mie Krog |
ad 6. |
PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som selskabets revisor. |
ad 7. | Eventuelt: Intet blev foretaget. |
Som dirigent
_____________________________________________
Torben Schwaner Dehlholm