Næstformand Niels Hermansen har besluttet, at han efter 12 år i bestyrelsen ikke genopstiller i forbindelse med generalforsamlingen den 18. april 2018. Hartmanns bestyrelse har besluttet at stille forslag til aktionærerne om at vælge Jan Klarskov Henriksen som nyt medlem af bestyrelsen ved samme lejlighed.
Jan Klarskov Henriksen er født i 1965 og har siden 2014 været administrerende direktør i Aviagen Broiler Breeding Group Inc., der er verdens største virksomhed inden for fjerkræavl med produktion i 28 lande, kontorer i 32 lande og 4.000 medarbejdere.
Jan Klarskov Henriksen har omfattende international ledelseserfaring fra fødevareindustrien og særlig indsigt i salg og markedsføring inden for fjerkræ og æg fra tidligere ansættelser som administrerende direktør for henholdsvis Lantmännen Unibake Holding A/S (2012-2014), Lantmännen Kronfågel Holding AB (2009-2012) og Danæg a.m.b.a. (2005-2008). Jan Klarskov Henriksen er derudover formand for bestyrelsen i fødevaregrossisten BPI A/S og medlem af bestyrelsen i Prime Food Sp. Z o.o., Poland.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Agnete Raaschou-Nielsen
Bestyrelsesformand
Brødrene Hartmann A/S
Telefon: (+45) 45 97 00 57