Incitamentsprogram


Meddelelse nr. 25/2017

 

For at styrke Columbus A/S’ resultatudvikling og værdiskabelsen for selskabets aktionærer samt for at tiltrække, fastholde og motivere ledende medarbejdere har bestyrelsen besluttet at udnytte bemyndigelsen i selskabets vedtægter § 5 til at udstede warrants for nominelt DKK 3.037.500 til bestyrelsen, ledende og andre overordnede medarbejdere i Columbus A/S.

Warrantudstedelsen er i overensstemmelse med Selskabets overordnede retningslinjer for incitatmentsaflønning som godkendt på selskabets generalforsamling den 28. april 2016.

Udnyttelseskursen er opgjort som den gennemsnitlige aktiekurs de 14 forudgående handelsdage før udstedelsen.

Aktiewarrants tildeles bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og andre overordnede medarbejdere betinget af fortsat ansættelse i de pågældende optjeningsperioder.

Programmet bliver ikke justeret ved kapitalændringer.

Aktiewarrants baseret på ansættelsesperiode/bestyrelsespost:
Optjeningsperiode Ret til tegning  af aktier á nom. DKK 1,25 pr. aktie Betingelse
1. januar 2018 - 31. december 2018: 810.000 aktier til kurs 13,15 Ansættelse/bestyrelsespost i Columbus A/S pr. 31. december 2018
1. januar 2019 - 31. december 2019: 810.000 aktier til kurs 13,15 Ansættelse/bestyrelsespost  i Columbus A/S pr. 31. december 2019
1. januar 2020 - 31. december 2020: 810.000 aktier til kurs 13,15 Ansættelse/bestyrelsespost  i Columbus A/S pr. 31. december 2020

 

Såfremt alle warrants udnyttes, udgør den samlede kapitalforhøjelse således nom. DKK 3.037.500 svarende til 2.430.000 stk. aktier á DKK 1,25.

Udnyttelsesperioderne er fastlagt til de første 14 dage efter offentliggørelse af selskabets førstkommende årsregnskabsmeddelelse efter udløb af de pågældende optjeningsperioder. Første
udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabet for 2018. Anden udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabet for 2019. Tredje udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabet for 2020. Warrants der ikke er udnyttet senest på dette tidspunkt bortfalder.

Baseret på Black & Scholes beregninger har programmet en samlet forventet markedsværdi på op til DKK 3,96 mio., der vil få regnskabsmæssig effekt i 2018, 2019 og 2020.

Der resterer herefter nom. DKK 6.962.500 af bestyrelsens bemyndigelse til at udstede warrants.

 

Ib Kunøe
Bestyrelsesformand
Columbus A/S
 
Thomas Honoré
Koncernchef
Columbus A/S
Kontakt for yderligere information:
Koncernchef Thomas Honoré, T: +45 70 20 50 00.


 

 

 


Pièces jointes

BM_25_2017_Incitamentsprogram.pdf
GlobeNewswire