Selskabsmeddelelse nr. 10/2018: Salling Bank indfrier hybrid kernekapital


Salling Bank A/S foretager den 5. september 2018 indfrielse af 70 mio. kr. af bankens hybride kernekapital.

Indfrielsen sker efter tilladelse fra Finanstilsynet og sker som led i bankens kapitalplan.

Kapitalbeviserne blev etableret den 5. september 2013 og forrentes p.t. med 11,71 % p.a. Indfrielsen sker til kurs 100.

I forhold til seneste offentliggjorte kapitalrapport pr. 31. marts 2018 medfører indfrielsen alt andet lige en reduktion af kapitalprocenten med 3,0 % point.

Reduktionen skal ses i lyset af den i oktober 2017 gennemførte kapitaludvidelse, som styrkede bankens egentlige kernekapital med et nettoprovenu på 128 mio. kr. og dermed alt andet lige forbedrede kapitalprocenterne med 5,1 % point.

Med udgangspunkt i den aktuelle rentesats vil indfrielsen reducere bankens renteudgift til hybrid kernekapital med 8,2 mio. kr. årligt.

Spørgsmål til meddelelsen rettes til bankdirektør Peter Vinther Christensen på telefon 96 44 62 00.

Bankens selskabsmeddelelser kan ses på bankens hjemmeside www.sallingbank.dk.

Vedhæftet fil


Pièces jointes

2018 nr. 10 Indfrielse af hybrid kernekapital