Conferize A/S udsender delårsrapport for 1. halvår 2018


Selskabsmeddelelse Nr. 11/2018
København, 21. august 2018


Conferize A/S udsender delårsrapport for 1. halvår 2018

Bestyrelsen for Conferize A/S har i dag godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2018. Rapporten er urevideret.

 

Resumé

Udviklingen i Conferize A/S i første halvår af 2018 følger selskabets strategi. Udviklingen af den nye version af selskabets digitale platform til event- og konferenceindustrien går planmæssigt og bliver lanceret senere i 2018.  Selskabet oplever en massiv og fortsat tilgang af brugere, arrangører og events til trods for, at der på nuværende tidspunkt udelukkende er en funktionel prototype i markedet.

Finansielt har Conferize A/S i første halvår af 2018 realiseret et underskud på DKK 3,2 mio. Underskuddet kan henføres til selskabets fortsatte udviklingsaktiviteter. Selskabet er fortsat i udviklingsfasen og eftersom den første basale prototype af Event Management Softwaren tilbydes gratis til markedet for at sikre optag i markedet og brugerfeedback, har omsætningen de første 6 måneder været lav.

Ved udgangen af juni 2018 udgjorde de likvide midler i selskabet DKK 19,4 mio. Det er fortsat selskabets vurdering, at selskabet har tilstrækkelig kapital til at realisere selskabets udviklingsplaner på nuværende tidspunkt.

Bestyrelsen og ledelsen i Conferize A/S anser selskabets drift og udvikling i første halvår af 2018 for tilfredsstillende. CEO Martin Ferro-Thomsen udtaler:

”Alt går efter planen. Vi er på nippet til at være færdige med udviklingen af den næste generation af vores platform, hvilket er en kæmpe opgave. Den bliver lanceret i år, i 2018, og den introducerer en helt ny måde at gribe event management an på, bygget på cutting edge teknologi og med en ny innovativ brugeroplevelse. Vi oplever en fantastisk tilgang af eventarrangører. I årets første seks måneder har vi realiseret en gennemsnitlig vækst på 11 procent om måneden! Nu har vi 235 procent flere eventarrangører på platformen end da vi blev noteret på Nasdaq First North for lidt over et år siden. Og, husk, væksten er alene baseret på Conferize V1, vores funktionelle prototype.”

Selskabet vurderer fortsat, at der i løbet af de kommende 3-5 år vil blive etableret et positivt cash flow. CFO Søren Dalsgaard Hansen udtaler:

”Helt grundlæggende skal værdien af vores forretning opgøres i vores evne til at tiltrække brugere og vores evne til at omsætte udbredelsen af platformen til indtjening.  Vi vækster allerede og med introduktionen af billetgebyrer senere i år, bliver vi for alvor i stand til at omsætte væksten til indtjening.”

 

Hovedtal for 2018 H1 - med sammenlignelige tal

Resultatopgørelsen

  01.01.2018- 01.01.2017- 
  30.06.2018 30.06.2017 
  DKK DKK 
      
Nettoomsætning 7.360 4.182 
Vareforbrug (140.000) (153.589) 
Andre eksterne omkostninger (2.414.644) (1.334.811) 
Bruttoresultat (2.547.284) (1.484.218) 
      
Personaleomkostninger (1.497.316) (692.975) 
Af- og nedskrivninger (28.354) (6.828) 
Driftsresultat (4.072.954) (2.184.021) 
      
Andre finansielle omkostninger (70.281) (185.635) 
Resultat før skat (4.143.235) (2.369.656) 
      
Skat af periodens resultat 903.152 485.522 
      
Periodens resultat (3.240.083) (1.884.134) 
      


Balancen

  30.06.2018 31.12.2017 
  DKK DKK 
      
Immaterielle anlægsaktiver 21.468.762 15.427.164 
Materielle anlægsaktiver 204.802 109.157 
Finansielle anlægsaktiver 224.725 224.725 
Anlægsaktiver 21.898.289 15.761.046 
      
Tilgodehavender 3.313.599 3.502.224 
Likvide beholdninger 19.431.019 28.077.726 
Omsætningsaktiver 22.744.618 31.579.950 
      
Aktiver i alt 44.642.907 47.340.996 
      
Egenkapital 37.727.212 40.967.295 
Hensatte forpligtelser 1.127.000 701.000 
Gældsforpligtelser 5.788.695 5.672.701 
      
Passiver i alt 44.642.907 47.340.996 
      


Egenkapitalopgørelse

  30.06.2018 31.12.2017 
  DKK DKK 
      
Egenkapital primo 40.967.295 2.577.063 
Kapitalforhøjelse - 45.394.502 
Fondsaktier - 456.924 
Egenkapitalomkostninger - (2.8714.120) 
Øvrige egenkapitalposteringer - (456.924) 
Overført til reserver 0 0 
Periodens resultat (3.240.083) (4.130.149) 
      
Egenkapital ultimo 37.727.212 40.967.295 
      


Pengestrømsopgørelse

  01.01.2018- 01.01.2017- 
  30.06.2018 30.06.2017 
  DKK DKK 
      
Pengestrømme vedr. primær drift (2.410.829) (2.573.957) 
Pengestrømme vedr. drift (2.481.110) (2.759.592) 
Pengestrømme vedr. investeringer (6.165.597) (2.664.422) 
Pengestrømme vedr. finansiering - 38.248.438 
Ændring i likvider (8.646.707) 32.824.424 
      
Likvider primo 28.077.726 1.172.370 
Likvider ultimo 19.431.019 33.996.794 
      

Aktierelaterede nøgletal

  30.06.2018 30.06.2017 
      
Indre værdi pr. Aktie, DKK 2,95 3,38 
Resultat før skat pr. Aktie, DKK (0,32) (0,19) 
Antal aktier i alt 12.777.215 12.777.215 
      


Selskabet offentliggør årsresultatet for 2018 d. 13. marts 2019.


Om Conferize
Conferize er en banebrydende digital eventplatform med fokus på at skabe mere meningsfulde møder og fællesskaber. På Conferize-platformen får eventdeltagere, arrangører og talere et fælles digitalt rum til at netværke, dele viden og sammen skabe indhold – både før, under og efter det fysiske møde.

Målet for Conferize er at opnå en ledende position på det globale eventmarked gennem en konstant tiltrækning af stadigt flere eventarrangører – og hermed deltagere og talere. Netop i kraft af en voksende brugermasse vil Conferize på sigt opbygge et globalt netværk af brugere, events, communities og viden – et netværk som eventaktører verden over kan navigere og deltage i for at skabe mere meningsfulde møder mellem mennesker.

Cvr. nr. 34472742
invest.conferize.com


Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (CVR-nr. 20222670), Gert Mortensen, Havneholmen 29, DK-1561 København V, tlf. +45 39 15 52 00.

Investorkontakt
Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26  //  ir@conferize.com

Vedhæftet fil


Pièces jointes

Selskabsmeddelelse 2018 11 - Conferize Halvårsregnskab 2018 H1