Kontaktperson:
Adm. direktør
Christian B. Lund
Tlf. 96 30 60 00
Bestyrelsen i Sanistål har besluttet at skærpe fokus på de mest rentable enheder i koncernen, hvorfor de tyske industriaktiviteter, på lige fod med de tyske stålaktiviteter, ikke vil være en del af de tilbageværende aktiviteter fremadrettet. På den baggrund er der indledt en proces med henblik på at afhænde disse aktiviteter.
Ændringen medfører en forskydning i forventningerne for 2018:
- Forventninger til driftsindtjeningen (EBITDA) i de tilbageværende aktiviteter opjusteres til at udgøre 90-110 mio. kr. mod 80-100 mio. kr. tidligere
- Forventninger til driftsindtjeningen (EBITDA) i de frasolgte aktiviteter og det tyske selskab nedjusteres til at udgøre 10-20 mio. kr. mod 20-30 mio. kr. tidligere
Forventningerne til koncernens samlede driftsindtjening (EBITDA) er uændret.
Aalborg, den 13. december 2018
Med venlig hilsen
Sanistål A/S
Christian B. Lund