Selskabsmeddelelse - storaktionærmeddelelse


egetæpper a/s har mandag den 4. februar 2019 modtaget følgende storaktionærmeddelselse fra Carpet Holding A/S:

"I henhold til kapitalmarkedslovens §§ 38 og 39, bekendtgørelse 2017-10-31 nr. 1172 om storaktionærer og selskabslovens § 55, har Carpet Holding A/S, CVR-nr. 40 22 91 67 givet meddelelse om, at Carpet Holding A/S via apportindskud har erhvervet nominelt kr. 3.303.400 A-aktier og nominelt kr. 22.016.060 B-aktier i egetæpper a/s svarende til 96,60 % af selskabets aktiekapital og 98,41 % af det samlede antal stemmerettigheder i egetæpper a/s.

Carpet Holding A/S er ejet af MEDF Holding A/S, CVR-nr. 36 93 76 61, der ejer 38,65 % af kapitalen og 71,25 % af stemmerne og Carpet Invest A/S, CVR-nr. 39 99 56 70, der ejer 32,21 % af kapitalen og 15,10 % af stemmerne. Både MEDF Holding A/S og Carpet Invest A/S er begge ultimativt 100 % ejet af Mads Eg Damgaards Familiefond, CVR-nr. 82 15 87 15.

De resterende aktier i Carpet Holding A/S er ejet af ege fonden – Vibeke og Mads Eg Damgaards Fond, CVR-nr. 19 99 13 93, der ejer 29,14 % af kapitalen og 13,65 % af stemmerne.

MEDF Holding A/S, Carpet Invest A/S og ege fonden – Vibeke og Mads Eg Damgaards Fond giver samtidig meddelelse om, at de ikke længere direkte ejer aktier i egetæpper a/s.

Der er ved apportindskuddet af ovennævnte selskabers aktier i egetæpper a/s til Carpet Holding A/S ikke sket en forskydning i det ultimative ejer- og kontrolforhold i egetæpper a/s."

Med venlig hilsen
egetæpper a/s

Ebbe Malte Iversen
Bestyrelsesformand