Udvidelse af aktietilbagekøbsprogram i SP Group A/S



Bestyrelsen i SP Group A/S (SP Group) har idag besluttet at udvide tilbagekøb af egne aktier med DKK 15,0 mio. SP Group besidder pr. 29. april 2019 142.584 stk. egne aktier à nominelt DKK 2 svarende til 1,25 % af SP Groups aktiekapital.


Aktietilbagekøbsprogrammet blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 14/2019 den 27. marts 2019.


Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er afdækning af eksisterende warrantprogrammer.


Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 11. april 2019 til og med den 31. december 2019. Aktietilbagekøbsprogrammet bliver iværksat efter bestemmelserne i EU’s forordning nr. 596/2014 af den 16. april 2014 om markedsmisbrug, den såkaldte ’markedsmisbrugsforordning’, som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.


SP Group har indgået aftale med Jyske Bank A/S (Jyske Bank) om, at Jyske Bank fungerer som finansiel rådgiver og Lead Manager af tilbagekøbsprogrammet. Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra SP Group.


Vedhæftet fil


Pièces jointes

Meddelelse nr. 29 - Udvidelse af aktietilbagekøbsprogram - 29 04 19