Incitament program


Som tidligere meldt ud i forbindelse med publicering af selskabets årsrapport for 2017 (se First North meddelelse nr. 96, dateret 2. marts 2018) har bestyrelsen nu etableret et aktiewarrants incitament program som led i at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og dermed sikre den fremtidige vækst. Der udstedes warrants for op til nominelt DKK 37.500 jf. bemyndigelsen i selskabets vedtægter § 3.10. 

Udnyttelseskursen er DKK 6,10 per aktiewarrant og er opgjort som den vægtede gennemsnitlige aktiekurs for perioden 1. januar 2019 – 30. april 2019.

Aktiewarrants optjenes af medarbejderne i 3 optjeningsperioder: 

  1. 1. maj 2019 – 30. april 2020
  2. 1 maj 2020 – 30. april 2021
  3. 1. maj 2021 – 30. april 2022

betinget af fortsat ansættelse i de pågældende optjeningsperioder. 

Udnyttelsen kan tidligst finde sted i perioden 1. maj 2022 – 15. maj 2022 og samme periode de efterfølgende 5 år frem til og med 2027. 

Der resterer herefter nominelt DKK 52.500 af bestyrelsens bemyndigelse til at udstede aktiewarrants.

Om Wirtek A/S

Wirtek er et konsulent- og udviklingshus med indgående kendskab til outsourcing af softwareudvikling og produkttest. Vores nearshore udviklings- og testcentre i Rumænien leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en win-win situation ved at skabe merværdi for vores kunder. 

Yderligere information:

Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf: +45 2125 9001

Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf: +45 2529 7575
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com

Per Vestergaard,Certified Advisor, CDI Danmark, Tlf: +45 2176 4317


Mot-clé