Jobindex A/S har de solgt svenske aktiviteter, der går under navnet Jobbsafari, til Blocket AB, som er en del af den norske mediekoncern Schibsted. Fremover bliver Jobbsafari en del af Blocket Jobb familien i Sverige, præcis som StepStone Sverige allerede er det i dag.
For kunderne vil det hele fungere fuldstændig som de er vant til. De kan stadig købe præcis de samme services og ydelser som hidtil. Alle aftaler, klippekort m.m. serviceres helt som aftalt. Sitet jobbsafari.se fortsætter også uændret, og Jobindex vil fortsat sælge svenske jobannoncer på jobbsafari.se til sine danske kunder.
For Jobindex betyder det, at selskabet fremover kan koncentrere sig om sine danske aktiviter. Det vil betyde en række organisatoriske forenklinger, at man ikke længere skal drive forretning i tre forskellige lande og være i stand til at håndtere tre forskellige sprog. Jobindex vil dog fortsat indtil videre eje og drive den norske del af Jobbsafari.
Salget forventes afsluttet i løbet af 3. kvartal 2019. Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen. Forventningerne til regnskabsresultaterne for 2019 vil blive opdateret i forbindelse med kvartalsregnskabet for 2. kvartal 2019.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Kaare Danielsen, Jobindex A/S, kd@jobindex.dk eller +45 20735010
VD Pernilla Nissler, Blocket AB, pernilla.nissler@blocket.se eller +46 704264787