4. kvartal 2019: Et godt år for Jobindex


  • Omsætningen blev 314 mio. kr., og resultatet nåede 89 mio. kr. inklusive indtægter fra salget af Jobbsafari i Sverige
  • Strukturen er tilpasset markedet, og det nye år er startet pænt, og Jobindex forventer en lille vækst i markedet i 2020

Gode resultater trods opbremsning

"Det er gået godt for koncernen i 2019 trods opbremsning og usikkerhed, blandt andet som følge af Brexit og risiko for handelskrig," siger Kaare Danielsen. "Vi har fået et fint resultat, hvor vi har indfriet forventningerne. Samtidigt har vi indrettet os på fremtiden: Udover at afhænde Jobbsafari i Sverige har vi slået salgsafdelingerne for StepStone og Jobindex sammen, hvilket giver god synergi. Computerworld og it-jobbank er også begyndt at arbejde tættere sammen og har præsteret flotte resultater i 2019," siger Kaare Danielsen. 

Forventer svagt stigende jobmarked

Jobindex forventer et svagt stigende jobmarked i 2020, men der er mange usikkerhedsfaktorer: "Brexit, handelskrig og Corona-virussen har alle mulighed for at sende udviklingen i den forkerte retning med meget kort varsel," slutter Kaare Danielsen. Men under forudsætning af at ingen af disse ting skaber usikkerhed i 2020, forventer Jobindex-koncernen en samlet nettoomsætning i niveauet 320 mio. kr. og et driftsresultat før skat i niveauet 80 mio. kr., hvilket repræsenterer en lille vækst i forretningen i forhold til 2019. 

Vedhæftet fil


Pièces jointes

Kvartalsrapport 4. kvartal 2019 v5