Nilfisk Årsrapport 2019


Selskabsmeddelelse

25. februar, 2020

Meddelelse nr. 1/2020

 


 

Nilfisk, en førende udbyder af professionelt rengøringsudstyr og services, offentliggør selskabets årsrapport for 2019.

 

Højdepunkter for 2019

  • Resultaterne for 2019 var lavere end ventet ved indgangen til året, men endte på niveau med de seneste finansielle forventninger. En forværring af de økonomiske betingelser i EMEA påvirkede forretningen, og i Americas materialiserede væksten sig ikke som ventet i USA-forretningen, hvilket førte til negativ vækst for helåret
  • Den samlede omsætning var 966,5 mio. euro, en nedgang på 87,8 mio. euro sammenholdt med 2018. Dette skyldes frasalg og afvikling af forretningsområder samt negativ organisk vækst på tværs af de rapporterede segmenter
  • Den brandede professionelle forretning leverede -2,6% organisk vækst, primært påvirket af EMEA og Americas med henholdsvis -2,2% og -2,8% organisk vækst. I EMEA havde vanskelige markedsforhold en negativ indvirkning på Nilfisks forretning særligt i det centrale Europa samt i det industrielle segment på tværs af regionen, mens Americas blev påvirket af negativ organisk vækst i USA-forretningen. I APAC rapporterede Nilfisk -4,3% organisk vækst primært grundet Australien
  • Den organiske vækst i Consumer og Private label var henholdsvis -11.8% og 14,4%, hvilket førte til en organisk vækst for den samlede forretning på -4,1%
  • EBITDA før særlige poster beløb sig til 121,4 mio. euro svarende til en EBITDA margin før særlige poster på 12,6%. Eksklusiv positiv påvirkning fra IFRS 16, var EBITDA marginen før særlige poster 9,9% sammenholdt med en EBITDA margin før særlige poster og eksklusive påvirkning af fantomaktier på 11,5% i 2018
  • Gennem året har Nilfisk fortsat eksekveringen af Nilfisk Next strategien og gjort fremskridt særligt i implementeringen af et globalt ’blueprint’ bestående af fælles organisatoriske strukturer, processer og værktøjer
  • I slutningen af året, var den selvkørende Nilfisk Liberty SC50 lanceret i alle nøglemarkeder i Europa og Nordamerika samt i udvalgte asiatiske markeder med kommercielt momentum i alle regioner

Finansielle forventninger til 2020

  • I 2020 forventes den samlede forretning at levere en organisk vækst på -4% til 1% sammenholdt med 2019
  • Den organiske vækst i 2020 forventes at variere hen over kvartalerne. Den organiske vækst i første halvår forventes således at være negativ, mens der forventes positiv organisk vækst i andet halvår
  • EBITDA marginen før særlige poster forventes at ligge i spændet 12%-13%

Kommentar

Administrerende direktør i Nilfisk, Hans Henrik Lund, udtaler:

 “2019 var et skuffende år målt på vores finansielle performance, der var markant lavere end vores forventninger, da vi gik ind i året. I Europa oplevede vi en forværring af de økonomiske betingelser, hvilket påvirkede vores forretning særligt i det centrale Europa. Samtidig materialiserede resultaterne sig ikke som ventet i vores forretning i USA. Dette førte samlet set til negativ organisk vækst og lavere indtjening end forventet, hvilket er skuffende. På den positive side så vi samtidig gode fremskridt i eksekveringen af vores strategi. Vi fortsatte med at harmonisere vores organisationsstruktur og lancerede vores selvkørende maskine i alle nøglemarkeder. Med de mange ændringer, der er implementeret over de seneste år, går vi derfor ind i 2020 med fornyet fokus på vores kunder og den kommercielle eksekvering.” 

 

 

Nøgletal

 

Helåret 2019

Helåret 2018

4. kvartal 2019

4. kvartal 2018

Omsætning (mio. euro)

966,5

1.054,3

233,8

258,7

Organisk vækst

- 4,1%

2,0%

-6,3 %

-1,9%

Bruttomargin

42,3%

42,0%

40,3%

41,6%

EBITDA før særlige poster (mio. euro)

121,4

125,5

26,1

34,0

EBITDA margin før særlige poster* (mio. euro)

9,9%

11,5%

8.8%

12.5%

EBIT før særlige poster (mio. euro)

53,5

87,4

8,1

25,2

EBIT margin før særlige poster

5,5%

8,3%

3,5%

9,7%

* Eksklusiv positiv påvirkning fra IFRS 16 og påvirkning af fantomaktier

Telekonference
Nilfisk afholder en telekonference i dag kl. 10.00. På investor.nilfisk.com findes et link til telekonferencen. Præsentationsmaterialer er tilgængelige forud for telekonferencen.

For at deltage, ring fra:

Danmark: +45 7815 0110
UK: +44 333 300 9270
US: +1 833 823 0587

 

Link to webcast: https://nilfisk.eventcdn.net/2019fy/
 

Kontakt

Investor Relations

Jens Bak-Holder

Head of Investor Relations

T: +45 2128 5832  

 

Media Relations

Louise Refsgaard Klinge

Global Media Relations

T: +45 2067 0833

 

Denne meddelelse er en oversættelse af den tilsvarende engelske version. I tilfælde af uoverensstemmelse imellem de to meddelelser, er den engelske version gældende.

 

 

Vedhæftede filer


Pièces jointes

Nilfisk Annual Report 2019 Nilfisk CSR Report 2019 1 Meddelelse_25022020_Nilfisk Årsrapport 2019