Delårsrapport
1. oktober 2019 - 30. juni 2020.
Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har dags dato godkendt delårsrapporten for perioden 1. oktober 2019 - 30. juni 2020.
3. kvartal 2019/20:
- Basisindtjeningen udgør kr. 10,8 mio. (kr. 6,5 mio.).
- Koncernens resultat før skat udgør kr. 8,3 mio. (kr. 7,5 mio.)
Kvartalets resultat før skat er kr. 2,5 mio. lavere end basisindtjeningen primært som følge af regulering til dagsværdi af renteswaps og realkreditlån.
Delåret 2019/20:
- Basisindtjeningen for delåret udgør kr. 31,4 mio. (kr. 22,4 mio.).
- Koncernens resultat før skat for delåret udgør kr. 35,4 mio. (kr. 15,9 mio.).
Delårets resultat før skat er kr. 4,0 mio. højere end basisindtjeningen primært som følge af:
- regulering til dagsværdi af renteswaps og realkreditlån med kr. 4,8 mio.
- regulering til dagsværdi af finansielle aktiver og tab ved salg af aktier med kr. -0,8 mio.
Forventet basisindtjening 2019/20:
- For regnskabsåret 2019/20 forventes en basisindtjening i niveauet kr. 38 mio., hvilket er i overensstemmelse med den seneste udmelding i selskabsmeddelelse nr. 7 af 10. august 2020.
- Dagsværdiregulering af renteswaps og finansielle aktiver indgår ikke i basisindtjeningen, og vil frem til 20. august 2020 påvirke årets resultat før skat med kr. 4,8 mio. Beløbet er fordelt med kr. 3,9 mio. for delåret og kr. 0,9 mio. i perioden 1. juli - 20. august 2020.
Selskabets basisindtjening har frem til dato ikke været nævneværdigt påvirket af covid-19.
Selskabet er i et vist omfang afhængig af samfundspåvirkningen fra covid-19 og foretager løbende vurdering af, om der skal foretages justeringer på baggrund heraf.
Eventuelle henvendelser vedrørende delårsrapporten kan rettes til direktør Jannik Rolf Larsen
(tlf. nr. 3332 5015).
Vedhæftet fil