Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Gabriel Holding A/S


Der afholdes generalforsamling i Gabriel Holding A/S torsdag den 10. december 2020 kl. 14.00 på Comwell Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.

For at minimere smittespredning af coronavirus (COVID-19) opfordrer Gabriel til, at aktionærer undlader at deltage fysisk på generalforsamlingen. Aktionærer opfordres i stedet til at udøve deres aktionærrettigheder ved at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller ved at brevstemme forud for generalforsamlingen fremfor at møde fysisk op på generalforsamlingen.

Der vil ikke være forplejning til generalforsamlingen.

Adgang til selskabets generalforsamling har enhver kapitalejer, der imod behørig legitimation senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse har anmodet om adgangskort. Rekvisition skal ske ved telefonisk henvendelse til Maria Myrup Gundersen på tlf. 9630 3117 eller e-mail: mmg@gabriel.dk.

Følgende materiale vil senest den 19. november 2020 være tilgængeligt på selskabets hjemmeside www.gabriel.dk:

- Indkaldelsen,
- Det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen,
- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten,
- Dagsordenen og de fuldstændige forslag, og
- Fuldmagtsblanket.

Den trykte årsrapport er tilgængelig pr. 27. november 2020.

Vedhæftet fil



Pièces jointes

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 16 - Indkaldelse Generalforsamling 2020