Selskabsmeddelelse nr. 08-2020



NASDAQ Copenhagen A/S
                     

SELSKABSMEDDELELSE NR. 08-2020

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I SCANDINAVIAN BRAKE SYSTEMS A/S (CVR-nr. 32774210)

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling på Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg

TORSDAG DEN 17. DECEMBER 2020 KL. 11.00

med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af salg af SBS Friction A/S til Brembo SpA
  3. Eventuelt

På grund af COVID-19 pandemien opfordres kapitalejere til at iagttage de til enhver tid gældende retningslinjer og anbefalinger.  

Majoritetskrav
Vedtagelse af dagsordenens punkt 1-2 kræver simpelt flertal.

Registreringsdato, møderet og stemmeret
En kapitalejers ret til at deltage og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de kapitalandele, som kapitalejeren besidder på registreringsdatoen (1 uge før generalforsamlingen) dvs. torsdag den 10. december 2020.

Adgangskort
Kapitalejere, fuldmægtige og en eventuelt medfølgende rådgiver skal have adgangskort for at kunne deltage i den ekstraordinære generalforsamling. Scandinavian Brake Systems A/S udsender adgangskort pr. post eller e-mail. Sidstnævnte kræver, at kapitalejerens e-mailadresse registreres på InvestorPortalen. Efter tilmelding modtages et elektronisk adgangskort, som medbringes på smartphone eller tablet. Såfremt adgangskort ikke medbringes, vil kapitalejeren kunne få adgangskort til generalforsamlingen mod forevisning af legitimation. Stemmesedler udleveres i adgangsregistreringen ved generalforsamlingen.

Bestilling af adgangskort til generalforsamlingen kan ske:

  • Ved elektronisk tilmelding på www.vp.dk/gf eller www.sbs-group.dk senest fredag den 11. december 2020 kl. 23:59 eller
  • Ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten, der kan printes fra www.sbs-group.dk, pr. brev til VP Securities A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk . Tilmeldingsblanketten skal være VP Securities A/S i hænde senest fredag den 11. december 2020 kl. 23:59.

Fuldmagt og brevstemme
Kapitalejerne har mulighed for at stemme på generalforsamlingen ved afgivelse af fuldmagt til bestyrelsen eller en navngiven tredjemand eller ved at brevstemme. Der kan afgives enten fuldmagt eller brevstemme, men ikke begge dele.

  • Elektronisk fuldmagt eller elektronisk brevstemme kan afgives på www.vp.dk/gf eller www.sbs-group.dk ved brug af Nem-ID eller VP-ID
  • Fysisk fuldmagt eller fysisk brevstemme kan afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanket, som kan printes fra www.sbs-group.dk.

Underskrevet og dateret fuldmagts-/brevstemmeblanket skal sendes pr. brev til VP Securities A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk

Fuldmagter skal være VP Securities A/S i hænde senest fredag den 11. december 2020 kl. 23:59.
Brevstemmer skal være VP Securities A/S i hænde senest tirsdag den 15. december 2020 kl. 23:59.

Kapitalandele

Selskabets kapital udgør DKK 32.085.000 svarende til 3.208.500 kapitalandele á DKK 10. Hver kapitalandel giver én stemme.

Spørgsmål fra kapitalejerne
På generalforsamlingen vil kapitalejernes spørgsmål til bestyrelse og direktion blive besvaret.

Indkaldelse med dagsorden, de fuldstændige forslag, oplysninger om stemme- og kapitalforhold og tilmeldings-/fuldmagts-/brevstemmeblanket vil være tilgængelig på selskabets kontor på Kuopiovej 11, 5700 Svendborg, og på www.sbs-group.dk fra tirsdag den 24. november 2020.

Svendborg, den 24. november 2020
BESTYRELSEN

Vedhæftet fil



Pièces jointes

08-2020 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling