Kapitalforeningen Nykredit Invest - årsrapport for 2020


Foreningens bestyrelse har i dag behandlet og godkendt foreningens årsrapport for 2020.

Foreningen opnåede i 2020 positive afkast, der var højere end ledelsens forventninger primo året. Afdeling Balance Defensiv leverede et afkast på 3,3% i 2020, mens de mere aktietunge afdelinger Balance Moderat og Balance Offensiv gav et afkast på henholdsvis 5,6% og 7,1%. Relativt til benchmark leverede alle tre afdelinger et afkast, der oversteg benchmark.

Foreningens ledelse finder afkastene tilfredsstillende.

Foreningens ledelse forventer for 2021 et svagt positivt afkast i den obligationstunge afdeling Balance Defensiv og et moderat positivt afkast i foreningens to øvrige afdelinger. Væsentlige afkastudsving i foreningens afdelinger må forventes i det kommende år, og negative afkast kan ikke udelukkes.

Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 91 60.


Med venlig hilsen

Kapitalforeningen Nykredit Invest

Tage Fabrin-Brasted, direktør

Vedhæftede filer



Pièces jointes

FB_Kap_Nykredit_Invest_aarsrapport_2020_23_02_2021 Kap_Nykredit_Invest_aarsrapport_2020