Skattesagen er afsluttet – Skatteministeriet anker ikke dommen fra Østre Landsret - Selskabsmeddelelse nr. 16/2021


København, 17. november 2021

Skatteministeriet har besluttet ikke at anke dommen i skattesagen fra Østre Landsret til Højesteret.

EAC Invest er netop blevet informeret af Kammeradvokaten og EAC Invest kan dermed betragte skattesagen som afsluttet.

EAC Invest fik i oktober medhold i alle forhold i skattesagen vedrørende den i 2014 frasolgte Plumrose aktivitet i Venezuela.

”Vi er lettede og utrolig glade for at vi nu kan lægge denne langstrakte skattesag bag os, og fokusere på fremtiden for EAC Invest. Jeg vil endnu en gang sige tak til tidligere CEO Niels Henrik Jensen og tidligere bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen for deres arbejde og indsats i sagen. Det har været uvurderligt med deres vedholdende bistand ” udtaler Martin Thaysen, CEO for EAC Invest A/S.

Skattesagen var oprindeligt tre selvstændige transfer pricing sager vedrørende Plumrose i Venezuela omfattende perioden fra 2008-2012. Der blev opnået fuldt medhold i alle 3 sager i Skatteankestyrelsen og dernæst i Landsskatteretten, men Skatteministeriet valgte at indbringe sagerne for domstolene. Sagerne er blevet sammenlagt til en enkelt retssag, som blev behandlet og vundet i Østre Landsret i august 2021.

Med venlig hilsen,

EAC Invest A/S

For further information, please contact:
Martin Thaysen, CEO, Phone: +45 2066 6554, e-mail investorinformation@eac.dk

 

Vedhæftet fil



Pièces jointes

Skattesagen er afsluttet - Selskabsmeddelelse nr. 16 2021 vf