Offentliggørelse af fusionsdokumenter for forventet afdelingsfusion i Investeringsforeningen Sparinvest


Bestyrelsen for Investeringsforeningen Sparinvest har på bestyrelsesmøde den 17. marts 2022 truffet beslutning om at fusionere følgende afdelinger med tilhørende andelsklasser:

a) afdeling Momentum Aktier KL (ophørende afdeling) fusioneres med afdeling Bæredygtige Aktier KL (fortsættende afdeling) (fortsættende afdeling)

b) afdelingerne INDEX Japan Small Cap KL og INDEX Japan Value KL (ophørende afdelinger) fusioneres med INDEX Japan Growth KL (under navneændring til INDEX Bæredygtige Japan KL)

Fusionerne er betinget af, at de vedtages i de ophørende enheder på foreningens ordinære generalforsamling den 20. april 2022. Fusionerne er endvidere betinget af Finanstilsynets godkendelse.
Bestyrelsen i Investeringsforeningen Sparinvest har udarbejdet fusionsplaner og -redegørelser for de omhandlede afdelinger.

Fra den 23. marts 2022 vil fusionsdokumenterne med bilag i henhold til lov om investeringsforeninger mv. § 125, stk. 1, og § 12 samt § 28 i bekendtgørelse nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske UCITS m.v. være tilgængelige for investorerne på foreningernes kontor samt på foreningens hjemmeside.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til filialbestyrer Thomas Valentiner, tlf.nr. 36 34 70 52.

Med venlig hilsen

Thomas Valentiner
Filialbestyrer, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg