Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest


Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest med tilhørende afdelinger, onsdag den 20. april 2022, kl. 17.00.

Den ordinære generalforsamling afholdes som fuldstændig elektronisk generalforsamling uden adgang til fysisk fremmøde. Deltagelse på den ordinære generalforsamling sker via InvestorPortalen, som der er ad­gang til på foreningens hjemmeside sparinvest.dk.

På InvestorPortalen er det muligt at tilmelde sig den ordinære generalforsamling samt at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand.

Der gøres opmærksom på, at der vil være en spørgerunde forud for den ordinære generalforsamling, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål til årsrapporten 2021 og udviklingen i foreningen. Eventuelle spørgsmål kan stilles via InvestorPortalen, hvor også svar fra bestyrelsen og direktionen vil blive offentliggjort.

Spørgerunden finder sted i perioden fra den mandag den 4. april 2022 kl. 08.00 til og med fredag den 8. april 2022 kl. 16.00.

Dagsorden og de fuldstændige forslag er vedhæftet denne fondsbørsmeddelelse og kan endvidere downloades på hjemmesiden sparinvest.dk.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til filialbestyrer Thomas Valentiner, tlf.nr. 36 34 70 52.

Med venlig hilsen

Thomas Valentiner
Filialbestyrer, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg

Vedhæftede filer



Pièces jointes

Indkaldelse til ordinær GF 2022 - IF Sparinvest Vedtægter for Investeringsforeningen Sparinvest med ændringerne markeret