Placeringsforeningen Nykredit Invest - indkaldelse til ordinær generalforsamling


Bestyrelsen for Placeringsforeningen Nykredit Invest indkalder hermed til ordinær generalforsamling til afholdelse den 19. april 2022 kl. 16.00 med følgende dagsorden:

Dagsorden

1.       Fremlæggelse af årsrapporter for de 4 foreninger til godkendelse, herunder ledelsesberetning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar
2.       Forslag fremsat af bestyrelsen – bestyrelsen fremsætter forslag om ændring af vedtægterne i:

  • Investeringsforeningen Nykredit Invest:
    • Fusion af afdelingerne Globale Aktier SRI og Globale Fokusaktier med sidstnævnte som forsættende afdeling
    • Fusion af afdelingerne Globale Aktier SRI Akk. og Globale Fokusaktier Akk. med sidstnævnte som forsættende afdeling
    • Fusion af afdelinger Balanced Risk Allocation og Taktisk Allokering med sidstnævnte som forsættende afdeling
    • Afvikling af afdeling Aktieallokering
    • Afvikling af afdeling Aktieallokering Akk.
    • Ændring af navne for foreningens afdelinger således, at afdelingerne bliver forberedt for eventuelle andelsklasser.
  • Investeringsforeningen Nykredit Invest Balance:
    • Ændring af afdelingsnavne således, at afdelingerne forberedes for eventuelle andelsklasser.
  • Placeringsforeningen Nykredit Invest (kapitalforening):
    • Ændring af vedtægterne - der henvises til vedhæftede oversigt over det væsentligste indhold af forslag til vedtægtsændringer
  • Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros:
    • Ændring af vedtægterne - der henvises til vedhæftede oversigt over det væsentligste indhold af forslag til vedtægtsændringer

3.       Valg af medlemmer til bestyrelsen
4.       Valg af revision
5.       Eventuelt

Ad 2.  Bestyrelsen har fremsat forslag om ændring af vedtægterne for Investeringsforeningen Nykredit Invest, Investeringsforeningen Nykredit Invest Balance, Placeringsforeningen Nykredit Invest samt Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros. Der henvises til vedhæftede oversigt over de væsentligste ændringer samt de fuldstændige forslag til vedtægtsændringer.

Ad 3.  I henhold til vedtægterne afgår samtlige bestyrelsesmedlemmer hvert år. Alle bestyrelsesmedlemmer har erklæret sig villige til at modtage genvalg. Der foreslås herefter genvalg af Niels-Ulrik Mousten, Jesper Lau Hansen, Tine Roed og Anne Hasløv.

Ad 4.  Bestyrelsen foreslår genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, Dirch Passers Allé 36, 2000 Frederiksberg C, som revisor for alle 4 foreninger.

Reviderede årsrapporter med tilhørende revisionspåtegning samt de fuldstændige forslag til generalforsamlingerne er tilgængelig på foreningernes hjemmeside eller ved henvendelse til foreningernes kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. De reviderede årsrapporter med tilhørende revisionspåtegninger fremsendes til alle navnenoterede investorer, der fremsætter begæring herom.
                  
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 7. april 2022 via investorportalen på nykreditinvest.dk eller ved henvendelse til Nykredit Portefølje Administration, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10.

Stemmeret på generalforsamlingerne kan alene udøves for de andele, som en uge forud for generalforsamlingerne er noteret på navn i foreningernes registre over investorer.

København, den 24. marts 2022

Vedhæftet fil



Pièces jointes

Dagsorden_inkl_bilag_Nasdaq